Støv

STØVETS FORDELING OG UDBREDNING 223 Disse Forholds Indflydelse paa Støvets Befordring vil være umid- delbart indlysende. Jo stærkere Luftstrømningerne ere, des større og tungere Støvdele kunne naturligvis sættes i Bevægelse af dem, men der vil altid være Dele saa smaa og letle, at de kunne føres med af de svageste Strømninger, vi kunne maale. Derfor lejrer Støvet sig lige saa godt oppe under Loftet som nede ved Gulvet, og ingen Sprække saa fin eller Krog saa snæver vil undgaa at blive hjemsøgt af Støv. Følgende Forsøg af den tyske Hygiejniker og Bakteriolog Prof. Flügge er ganske oplysende i saa Henseende. I et lidet benyttet Værelse blev et Skab indvendig grundigt desinficeret og det desinfi- cerende Stof fjernet med sterilt Vand. Dernæst blev Skabet tørret med sterile Tørklæder og holdt lukket i nogle Maaneder. Ikke desto mindre havde der inde i det samlet sig Støv, der indeholdt en Mængde Bakterier, som i dette Tilfælde sikkert ikke kunde stamme fra Træet eller lignende Bestanddele, men som maatte være ført med de øvrige Støvdele ind igennem de fineste Ridser og Fuger. — Den samme Forsker har anstillet talrige Forsøg over, hvor svage Luftstrømninger der ere i Stand til at Hytte de i Støvet indeholdte Bakterier i en bestemt Afstand, og har da blandt andet vist, at der under almindelig Tale ikke alene kommer støvbefordrende Luftstrømninger i Stand, men at der endogsaa føres ganske smaa Draaber ud af Munden i liere Meter fra den talende, og at disse Draaber ved Indtørring kunne efterlade Bakterier i Støvform i Luften (Draabeinfektion). Naar, som vi ovenfor saa, Hovedmassen af Støvet i Almindelighed bestaar af tunge, uorganiske Stoffer som Kiselsyre, Kalk og Jern, ja undertiden af de allerlungeste Metaller som Guld og lign., er det mærkeligt, al det saa længe ligesom unddrager sig Tyngdekraftens Paavirkning og holder sig svævende i forholdsvis rolige Luftlag. For- klaringen herpaa er den, at jo mere lindelt et Stof bliver, des mindre bliver Smaadelenes Vægt i Forhold til deres Overflade, og des bedre bærer Lullen dem oppe. Men dertil kommer, at deres Overflade endnu betydelig forøges, og deres Vægtfylde aftager ved, at der uden om dem fortætter sig et Lag af Luft, der er bundet meget fast til Stoflet og ligesom udgør et Hele med delte. Hvorledes Støvet med Vindene ofte befordres langvejs, er der tid- ligere nævnet enkelte Eksempler paa, som dog skulle suppleres med endnu et Par. Nalten mellem den 29de og 30te Marts 1875 faldt der med Sneen en stor Mængde graat Sløv over en Del af Sverige og Norge. Dette kunde senere med Sikkerhed godtgøres at stamme fra et vul- kansk Udbrud, der ganske kori i Forvejen havde fundet Sled paa Island. — I August 1883 fandt el frygteligt vulkansk Udbrud Sted paa den lille 0 Krakatau i Sundastrædet (de ostindiske Øer). De herved udstødte Støvmasser spredtes saa godt som over hele Jord-