Støv

224 STØV kloden og holdt sig svævende i Luften paa visse Steder endnu ved Slutningen af 1886. Skønt der saaledes bestandig dannes nyt Støv, og sker den livligste Udveksling deraf mellem de forskellige Steder af Jorden, er Støv- mængden dog højst variabel til forskellige Tider og paa forskellige Steder. Der sker nemlig jævnligt en Udrensning af Støv fra Luften ved Regn og Sne, der ligefrem river del med ned og binder det, saa længe Jorden er fugtig. Fugtighed er Støvets værste Fjende og der- for ogsaa et Middel, som man med Hensigt benytter for at skaffe sig nogenlunde ren og støvfri Luft i lukkede Rum. Befugter man f. Eks. baade Vægge og Gulv i et Værelse og saa vidt mulig lader Luften derinde komme i Ro, vil efter nogle Timers Forløb det allermeste Sløv være faldet til Gulvet eller være klæbet fast til Væggene og kan nu ikke frigøres, før disse atter tørre ind. Dette Princip anvendes i stor Maalestok ved Desinfektion af Værelser, hvor den anvendte Vædske er et saadant Slof, der tillige dræber de i Støvet værende Bakterier. Og Gadevandingen, der er bleven saa næsten overdreven almindelig i de sidste Aar, f. Eks. i København, hviler paa det samme rationelle Grundlag. " Det siger sig selv, at de tørre Tider af Aaret maa være dem, i hvilke der findes mest Støv i Luften. Efter en længere Regn- eller Sneperiode er Luften derimod mest støvfattig. Derfor er Luften i vore Himmel- strøg ogsaa renere om Vinteren end om Sommeren. STØVETS BETYDNING FOR SUNDHEDEN. En rigtig støvmættet Luft er ikke behagelig at aande i. Kommer man ind i en Støvsky, lukker man uvilkaarligt baade Mund og Øjne og holder saa vidt muligt Vejret, til den er dreven over. Kan man ikke blive ved med det sidste, lukke de fleste Mennesker i det mindste Munden og trække Vejret kun gennem Næsen, hvilket ogsaa er en meget forstandig Forholdsregel, da Næsens Slimhinder holde store Mængder Støv tilbage og saaledes hindre det i at trænge længere ned i Luftvejene og Lungerne, samtidig med at Næsesekretet dræber en Del Bakterier. Alligevel, og det selv om Luften ikke er særlig rig paa Støv, naar der altid noget ned i Lungerne, og Sektioner af Lig skulle efter Læ- gernes Udsagn ofte vise en højst uhyggelig Forurening af disse Or- ganer, navnlig naar den afdøde har levet i et Fabrikskvarter og i en Luft med meget Kulstøv, eller han har været beskæftiget med saa- dant Arbejde, der stærkt har forurenet den Luft, han maatte indaande. De fleste af almindeligt Støvs Bestanddele ere dog af ret indifferent og temmelig uskadelig Art, og man skaffer sig jo af med meget af