117
fra hinanden ved et blegt Mellemrum, der er forsynet med uregel-
mæssige sorte Tegninger.
Jeg vil dernæst beskrive det andet Yderpunkt i Rækken, nemlig
det første Spor til et Øje. Den korte, nærmest til Kroppen liggende
Vingefjer af anden Orden (Figur
57), er ligesom' de andre Fjer teg-
net med skraa, temmelig uregel-
mæssige Længderækker af Plet-
ter. Den nederste Plet, eller den
nærmest ved Midtribben i de fem
nederste Midtrækker (den aller
nederste undtagen), er en Smule
større end de andre Pletter i sam-
me Række og en lille Smule læn-
gere tværs over. Den er ogsaa for-
skellig fra de andre Pletter der-
ved, at den foroven er kantet med
en mat gulbrun Skygge. Men
denne Plet er paa ingen Maade
mere mærkelig end de, der findes
paa saa mange Fugles Fjer, og
kunde let blive fuldstændig over-
set. Den næstnederste Plet i hver
Række er aldeles ikke forskellig
Fig. 57.
Den nederste Del af en Vingefjer af anden
Orden, nærmest til Legemet.
fra dem, der er ovenfor i den samme Række, skønt den, som vi
skal se, i den følgende Række Fjer bliver i høj Grad forandret. De
større Pletter indtager nøjagtig den samme relative Stilling paa
denne Fjer, som de længere Vingefjers fuldkomne Øjne.
Ved at betragte de næste to eller tre Vingefjer af anden Orden,
kan der følges en absolut umærkelig Gradation fra en af de ovenfor
beskrevne nederste Pletter i Forbindelse med den næstnederste i
samme Række, til et mærkeligt Ornament, som ikke kan kaldes et
Øje, og som jeg i Mangel af bedre Betegnelse kalder et „elliptisk
Ornament“. Man kan se det paa medfølgende Figur (Fig. 58). Her
ser vi forskellige skraa Rækker, A, B, C, D osv. (se det med Bog-
staver forsynede Diagram) af mørke Pletter af den sædvanlige Be-
skaffenhed. Enhver Række Pletter løber ned til og er forbundet
med et af de elliptiske Ornamenter, nøjagtig paa samme Maade som