Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

116 delte Fig. er bleven vidunderligt smukt tegnet og skaaret af Hr. Ford, men et Træsnit kan ikke vise Originalens overordentlig fine Afskygninger. Ringen er næsten altid lidt brudt eller afbrudt (se Fig. 56) et Steds i den øvre Halvdel lidt til højre for og ovenover den hvide Skattering paa den indelukkede Kugle; den er ogsaa undertiden brudt forneden til højre. Disse smaa Brud har en be- stemt Betydning. Ringen er altid meget fortykket, med utydeligt tegnede Grænser oppe i Hjørnet paa venstre Haand, naar man holder Fjeren lige i Vejret i den Stilling, i hvilken den her er tegnet. Neden under denne fortykkede Del er der paa Kuglens Overflade en skæv, næsten snehvid Tegning, der gaar over i blegt blaagraat, som gaar over til gulagtige og brune Skygger, der lidt efter lidt bliver mørke ned imod Kuglens nederste Rand. Det er denne Skattering, der saa vidunderligt frembringer Indtrykket af Lys, der falder paa en konveks Overflade. Dersom man undersøger en af Kuglerne, vil man finde, at den nederste Del har en brunere Farve og er utyde- lig skilt ved en krummet Skraalinie fra den øverste Del, som er mere gul og mere graablaa; denne Skraalinie løber retvinklet paa den hvide Lysplets Længdeakse, ja paa al den anden Skattering med; men denne Forskel i Farverne, som naturligvis ikke kan vises i Træsnittet, kommer ikke det aller mindste i Konflikt med Kuglens fuldkomne Afskygning1). Man maa særlig lægge Mærke til, at hvert Øje staar i tydelig Forbindelse med en mørk Stribe eller Række af mørke Pletter, thi begge forekommer imellem hinanden paa samme Fjer. Saaledes løber paa Figur 56 Striben A til Øjet a, B løber til b; Striben C er brudt foroven og gaar ned til det paafølgende Øje, der ikke findes paa Træsnittet; D til det der nedenfor og saa frem- deles med Striberne E og F. Endelig er de forskellige Øjne adskilt ’) Naar Argusfasanen udfolder sine Vingefjer som en stor Vifte, saa staar de, der er nærmest ved Legemet, mere opret end de ydre, saa at Skatte- ringen af de kuglelignende Ocelli helst maatte være forskellig paa de for- skellige Fjer for at gøre den fulde Virkning, fordi Lyset falder forskel- ligt paa dem. Hr. T. W. Wood, der har en Kunstners øvede Øje, for- sikrer („Field“, Avis, 28. Maj 1870, S. 457), at dette er Tilfældet, men jeg har omhyggeligt undersøgt to udstoppede Eksemplarer (og Hr. Gould havde givet mig de dertil nødvendige Fjer, for at Undersøgelsen kunde blive nøjagtigere) og kan ikke se, at denne Fuldkommenhedstilstand er bleven naaet, hvad heller ikke andre, til hvem jeg har vist disse Fjer, kunde.