Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Kemi. 437 kvælstofholdige og kvælstoffrie; Kulstofhydraterne er absolut kvælstoffrie. De forefindes i enhver Plante og udgør en Hovedbestanddel af alle vore vegetabilske Næringsmidler, de er tildels organiserede i bestemt Struktur (Cellulose og Stivelsemel) eller amorphe (Gummi) eller krystalliserede (Sukker). Sukkerarterne er i Besiddelse af den største Ævne til at gaa i Gæring, d. v. s. de forvandler sig ved Fermenter (Overgær, Undergær o. a.) til Alkohol og Kulsyre, som det er os bekendt fra Fabrikationen af Vin, 01 og Spirituosa. Ved Sønderdeling af* Cellulosen og de i Cellerne indesluttede Substanser (Stivelse, Klorofyl, Protein- eller Æggehvidestoffer) opstaar der ved For- raadnelse de for de plantebærende øverste Jordbundslag saa vigtige Humusstoffer, Blandinger af brune eller sorte Forbindelser (Humussyrer) med Ammoniak og uorga- niske Salte. Pig. I99- Cellulose. 1221. Hvorfor gaar et Hønseæg ved Henliggen i Luften snart i Forraadnelse, medens en Genstand af Sukker eller formet af Marmor forbliver uforandret? Fordi Hønseægget, som værende af oiganisk Oprindelse og kompliceret Sammensætning, under Indflydelse af Bestanddele af Atmos- færen saavelsom under Indflydelse af Varmen let sønderdeles og gaar i Forraadnelse; medens Sukker eller Marmor, udsat for de samme Paa- virkninger, aldeles ikke forandres. Det er en Kendsgærning, at organiske Stoffer desto lettere gaar i Forraadnelse jo større Antallet af Elementår- stofferne er, af hvilke de er sammensatte. Hønseægget indeholder megen Æggehvide (Albumin); Blommen bestaar ligeledes af et æggehvide- lignende Legeme, af Kasein og en rødgul Æggeolie ; Æggehvide og Blomme indeholder af kemiske Grundstoffer C, H, O, N, S, P, Cl, Na, K, Ca, Mg, Fe; netop Æggehvidelegemeriie gaar, paa Grund af deres komplicerede Bygning, hurtigt i Forraadnelse; Sukker derimod, som kun bestaar af C, H og O, modstaar i tør Luft enhver Paavirkning, og det uorga- niske Marmor, efter sin kemiske Sammensætning kulsur Kalcium (CaOOa), trodser som bekendt i Aarhundreder Luftens og Varmens Indflydelse. Vil man derfor konservere organiske, let paavirkelige Legemer, d. v. s. beskytte dem mod Forraadnelse, saa maa man opbevare dem paa et saa koldt Sted som muligt og under hermetisk Lukke, altsaa beskyttede imod Atmosfærens Indvirkning.