Særtryk af Naturens Verden
(Kvælstofproblemet)

501 Fig. 14. er gode Katalysatorer, og Sodafabrik« end Haber selv. Fig. 14 viser skematisk det Appa* rat, Haber brugte ved sine Undersøgelser i Laboratoriet. Inderst findes et tyndt Jernrør med 9—12 mm Lysning, som er omvik* let med Asbestpapir og ved Hjælp af en Nikkeltraadbevikling kan opvarmes elektrisk. Inden i Jernrøret er anbragt et Kvarts* rør, som i en Udvidelse forneden bærer Katalysatoren, og lige op ad denne ligger et Termoelement, der tjener til Kontrol af Temperaturen. Kvælstof*Brint*Blandingen føres ind gennem dette indre Rør, og forlader Ovnen gennem en Staalkapillar. Ved Afkøling af Luftarterne skilles Am* moniakken fra, og Resten ledes igen tilbage til Ovnen. Det hele er inde? sluttet i en Staalbombe, og Mellems rummet er udfyldt med en Varmeiso* lationsmasse og holdes ved Hjælp af en særlig Ledning ligeledes under Tryk, da det indre Rør ikke vilde være i Stand til at modstaa Trykket ved den høje Temperatur. Som Kata* lysatorer anvendtes Cerium, Mangan, Ruthenium, Wolfram, Uran og Os* mium; de to sidste viste sig særlig virksomme og gjorde det muligt at opnaa Ammoniakkoncentrationer paa indtil 9 Procent, men de er for sjældne og kostbare til at kunne anvendes i Storindustrien. Senere viste det sig, at ogsaa mere almindelige Metaller som Jern, Nikkel, Kobolt og Krom de, som nu anvendes ved Fabrikationen, bestaar i Hovedsagen af Jern. Ved Udarbejdelsen viste der sig forskellige Vanskeligheder, som ikke var helt lette at overvinde. Katalysatorerne udmærker sig ved at være overordentlig følsomme for smaa Urenheder i Luftarterne, de bliver ligefrem »forgiftede« og ophører at fun« gere. Et Svovlindhold Viooo Promille i Luftblandingen virker allerede generende. Luftarterne maa derfor først gennemgas en vidtløftig Rensningsproces og til Slut ved høj Temperatur ledes over Stoffer af samme Art som Katalysatorerne, inden de ledes ind i Ovnen. Endvidere maatte der skabes en ganske ny og egenartet Apparatur for at kunne gennemføre Processer ved