Særtryk af Naturens Verden
(Kvælstofproblemet)

500 og Kvælstof'). Denne Syntese afgiver et smukt Eksempel paa, hvorledes den teoretiske Kemi kan bidrage til Løsningen af tekniske SørgsmaaL Brint og Kvælstof forener sig først ved ret høje Temperaturer med kendelig Hastighed med hinanden, og der ligger den kemiske Ligevægt saaledes, at der kun kan dannes ganske smaa Mængder Ammoniak; ved lavere Tempera* turer er Ligevægten gunstigere, men til Gengæld reagerer Kvæb stoffet saa trægt, at man ikke i rimelige Tidsrum faar dannet paaviselige Mængder Ammoniak. Foretages Processen derimod under stort Tryk, vil Ligevægten ved en given Temperatur — af Grunde som vi ikke her skal komme nærmere ind paa — for* skydes til Fordel for Ammoniakken, og samtidig bliver Reak* tionshastigheden større. Det er den den tyske Professor Haber’s Fortjeneste at have vist, at dette sker i en saaadan Grad, at Processen trods alt lader sig gennemføre teknisk. Tabellen viser, hvor mange % Ammoniak der ved forskellige Temperaturer dannes i en Blanding af 1 Rumf. Kvælstof og 3 Rumf. Brint ved henholdsvis 1 og 100 Atmosfærers Tryk. Temp. 0/0 Ammoniak 0/o Ammoniak ved 1 Atm. ved 100 Atm. 800°..............0,011..............ca, 1.1 700°..............0,021..............» 2,1 600°.............. 0,048..............» 4,5 .............. 500°..............0,48 ..............» 10,8 4OOo..............1,3 Reaktionen foretages da paa den Maade, at en Blanding af Kvælstof og Brint i det rette Forhold komprimeres til ca. 100 Atmosfærers Tryk og ledes hen over en Katalysator ved en Temperatur paa 400°—500°, (En Katalysator er som bekendt et Stof, der fremskyndet en kemisk Reaktions Hastighed uden selv at drive eller forandres ved Processen; Virkningen er ana? log med Oliens i en Maskine.) Herved dannes ca. 8 o/o Am? moniak, som let kan isoleres fra den udtrædende Luftblanding enten ved, at man leder denne gennem Svovlsyre, hvorved der dannes Ammoniumsulfat, eller ved at fortætte Ammoniakken til Vædske. Det har imidlertid kostet et meget stort Arbejde, inden man naaede saa vidt, og Metodens tekniske Udarbejdelse skyldes sikkert i højere Grad Ingeniørerne ved »Badische Anilin* und *) Se »Naturens Verden« 2. 1918. S. 59.