Særtryk af Naturens Verden
(Kvælstofproblemet)

Forfatter: E. Buch Andersen

År: 1919

Sider: 507

UDK: 661.2 TB

DOI: 10.48563/dtu-0000097

Emne: Særtryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
499 vel at mærke stadig under Forudsætning af at Ligevægten ikke gaar tilbage ved Afkølingen. I Tabellen er disse ideale Tal be* regnet for nogle Temperaturer, Udbyttet angivet i kg vandfri Temp. kg Salpetersyre pr. Kilowattaar: 4400°..................1225 3500°.................. 990 2500°.................. 490 Salpetersyre pr. Kilcwattaar. Til Sammenligning kan det anfø* res, at de Praksis vundne Udbytter er 500-600 kg Salpetersyre pr. Kilowattaar. Efter disse Betragtninger kan det nok indses, at Kvælstofforbrændingen kun kan udføres med Fordel paa Steder, hvor man har Elektriciteten billigt. Prisen for for den elektriske Energimængde 1 Kilowattaar varierer naturligvis efter, hvorledes den produceres. I vedføjede Tabel er angivet nogle Priser, beregnet under de gunstigst mu? lige Forudsætninger. Man faar et Begreb om Tallenes Betyd# ning ved at erindre, at den gamle Pris for Lyselektricitet i København var 35 Øre pr. Kilowatttime; det svarer til en Be* taling af ca. 3000 Kr. for 1 Kilovattaar. Allerede hvor Elek* Drivkraft: 1 Kilowattaar koster: Store Vandkraftanlæg: Norge.............................20 Kr. Schweifs og Østrig................40 » Ved Niagara.......................80 » Gikt? og Generatorgasanlæg........50 » Store Dampanlæg..........100—300 » tricitetsprisen er saa dyr som ved Niagara kan Fremstillingen af Luftsalpeter under normale Forhold ikke forrente sig. Man kan naturligvis ikke andet end beundre den storstilede Industri, som i Løbet af faa Aar er blevet skabt i Norge; men man kan heller ikke være blind for, at den betyder en Ødslen med elek* frisk Energi. Det er selvfølgelig bedre at bruge Vandfaldene til Fremstilling af Luftsalpeter end slet ikke at bruge dem; men den Tid kan næppe være fjern, da de med større Fordel kan anvendes i andre Øjemed. Mulighederne for tekniske Forbeds ringer af Betydning synes ikke store. Gunstigere stiller Udsigterne sig for den næste af de teknik ske Metoder, Dannelsen af Ammoniak direkte af Brint 32*