Særtryk af Naturens Verden
(Kvælstofproblemet)

Forfatter: E. Buch Andersen

År: 1919

Sider: 507

UDK: 661.2 TB

DOI: 10.48563/dtu-0000097

Emne: Særtryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
502 Rødglødhede under 100 Atmosfærers Tryk, Det blev £. Eks. konstateret, at kulstofholdigt Staal under disse Omstændigheder taber sit Kulstof ved Brintens Indvirkning, hvorved dets Evne til at modstaa Tryk forringes til næsten ingenting; ogsaa Jern forandres og bliver gennemtrængeligt for Brint. Af den Grund konstrueres Apparatet saaledes, at det indre Rør laves af et overfor Brint meget modstandsdygtigt Materiale som Nikkel eller Sølv, medens det ydre Rør holdes afkølet og tjener til at optage Trykket; i Rummet imellem dem ledes Kvælstof under det samme Tryk, som der hersker i det indre Rør. Endelig er der en Forurening, som der særlig skal passes paa, nemlig Ilt. Ved de høje Tryk naaes Eksplosionsgrænsen selv ved meget smaa Iltmængder, og de mange Forsøg er sikkert ikke gaaet af uden adskilllige Eksplosioner; denne Fare søges nu afværget ved avtomatisk virkende Alarmeringsapparater. »Badische Anilin* und Sodafabrik« var sammen med visse andre store tyske kemiske Fabrikker til at begynde med stærkt interesseret i den norske Salpeterindustri; men da Haber’s Am* moniaksyntese var blevet nogenlunde udarbejdet i en teknisk anvendelig Form, trak de Kapitalen (ca. 20 Mill. Mark) tilbage og gik i Gang med at anlægge Fabrikker for syntetisk Ammo* niak. I 1913 produceredes paa denne Maade 35000 Tons Am* moniumsulfat, i 1916 ca. 300000 Tons og nu langt mere, saa at Tyskland dækker mere end Halvdelen af sit Kvælstofforbrug ved Hjælp a£ Haber’s Ammoniak. Det er klart, at en Opfin# delse som denne har haft den allerstørste Betydning for Tysk# lands militære Stilling, og det er ingen Overdrivelse, naar det er sagt, at denne Krig var en Krig mellem de krigsførende Mag* ters Kemikere. Paa mange Maader stiller Ammoniaksyntesen sig overordent* lig gunstig; Kraftforbruget er meget ringe, ca. 0,5 Hestekrafttimer pr. kg Ammoniak. Udgangsmaterialerne Kvælstof og Brint skal ganske vist fremstilles særskilt, men er ikke særlig kostbare. Ved Destillation af flydende Luft kan Kvælstof fremstilles for ca. 2 Pfennig pr. kg. Brinten fremstilles ved at lede Vanddamp gennem en Generator med glødende Koks; herved dannes en Blanding af Kulilte, Kulsyre og Brint. Af denne Blanding fjer# nes Kulsyren ved Hjælp af Kalk, Resten afkøles i flydende Luft, hvorved Kulilte og Urenheder men ikke Brint fortættes. Sammen med Brinten vindes der altsaa ogsaa Kulilte, som bag*