Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

134 TEGNING. Ex. 1. Når Længden af en ret Linie skal afsættes etsteds, har man simpelthen taget den i Passeren (eller Snoren) og af- sat den. Ex. 2. Skal en Trekant tegnes på Linien a*l (Tg. 55) sam- fældig med en anden Trekant abc, har man først på Linien a'l afsat a‘b‘ — ab, dernæst taget ac i Passeren og fra a‘ slået Buen mn, dernæst taget bc i Passeren og fra b‘ slået Krydsbuen pg. Til Krydsbuernes Skjæringspunkt c* tegnes rette Linier. Trekant a'b'c' har altså de samme Sider som abc, og man betragtede det som en Selvfølge, at Trekanter med lige store Sider måtte være ens, samfældige. Ex. 3. Når en ret Linie skulde deles i to lige store Stykker, har man måske kun prøvet sig frem, til man fik et Mål i Passe- ren, som tog Linien i to Skridt; men det kan også ske således. Er AB (Tg. 56) den Linie, der skal halveres, slåer man med A som Centrum og el hvilketsomlielst Mål i Passeren Krydsbuerne m og n; og dernæst medB som Centrum og samme Mål i Passeren p og r. En Linie gjennem Buernes Skjæ- ringspunkter x og y vil da halvere AB i o. Tænkte man sig nemlig, at Trekant xBy blev drejet om Li- nien xy, vil den falde sammen in ed xAy (Ex. 2); altså vil B falde i A, og følgelig OB være lig OB. Ex. 4. Tillige indser man. at A1xoB = X. xoA. Denne Vinkel er altså ret, så at Tg. 56 samtidig har løst den Opgave at tegne en Linie vinkelret på Midten afen given. Ex. 5. Vil man fra et bestemt Punkt c (Tg. 57) i en Linie ae oprejse en Linie vinkelret, kan man først afsætte et lige stort