7
overordentlig stærkt forlænget (Fig. 28). De unge Hanner ligner i
Bygning og Farve de voksne Hunner. Hele Slægten Callionymus1)
igennem har Hannen i Almindelighed stærkere farvede Pletter end
Hunnen, og hos forskellige Arter er ikke blot Hannens Rygfinne,
men ogsaa dens Gatfinne meget forlænget.
Fig. 28
Callionymus lyra. Øverste Figur: Han; nederste: Hun. NB. Den nederste Figur er mere
formindsket end den øverste.
Hannen af Skorpionulken (Cottus scorpius) er slankere og smal-
lere end Hunnen. Der er ogsaa stor Forskel paa deres Farve. Det
er, som Hr. Lloyd2) bemærker, vanskeligt „for enhver, der ikke har
set denne Fisk i Parringstiden, hvor dens Farver er mest straalende,
at danne sig nogen Forestilling om den Blanding af straalende Far-
ver, med hvilke denne Fisk, der i andre Henseender er saa sted-
moderlig behandlet, da er prydet.“ Begge Køn af Labrus mixtus
(Læbefisk) er, skønt deres Farver er meget forskellige, skønne;
Hannen er orange med stærkt blaa Striber, og Hunnen er skinnende
rød med nogle sorte Pletter paa Ryggen.
J) „Catalogue of Acanth. Fishes in the British Museum“ , af Dr. Günther,
1861, S. 138—151.
2) „Game Birds of Sweden“ etc., 1867, S. 466.