16
Jordens Skikkelse.
den østlige Grænse naaede Floden Phasis (nu Rion) ved Kavkasus,
den vestlige Grænse gik et Par Dagsrejser bag Trinakria (Sicilien),
men forlagdes senere til Herkules’s Søjler, det nuværende Gibraltar-
stræde. Midtpunktet var naturligvis Hellas, og her igjen det takkede
Bjærg Olymp, hvis Tinde rager op i Skyerne. Hvad der ligger hin-
sides Phasis og Herkules’s Søjler, hvor langt Oceanet strækker sig,
og hvorledes dets ydre Grænser ere beskafne, undersøgte man for
Fig. 4. Fremstilling af Jordskiven paa Hesiods Tid.
det første ikke nærmere; man fantaserede kun om ét taaget, mørkt
Hav, som var grundt og dyndet og saaledes hindrede Sømanden i
at trænge videre frem. Dog, allerede hos Plato træffe vi en langt
mere storartet Anskuelse om Jordens Udstrækning. „Vi, som bo
fra Phasis til Herkules’s Søjler, bebo kun en ringe Del af Jorden,
hvor vi have nedsat os om det indre Hav (Middelhavet) som Myrer
eller Frøer om en Sump.“ For øvrigt troede Plato, at Jorden