Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordens Skikkelse. 15
vort hele Planetsystem fremgik; men ligesom Solvarmen engang
maa tabe sig i Rummet, saaledes ville ogsaa Planeterne finde-
Maalet for deres Tilværelse. De maa nemlig engang styrte ned
paa Solen, fordi deres Bevægelse hæmmes ved den Materie, som
findes i Verdensrummet; men denne Hemmelse er saa overordentlig
ringe, at der sikkerlig vil henrinde Milliarder af Aar, før den an-
tydede Katastrofe virkelig indtræder. Jorden maa altsaa engang
ende glødende, ligesom den begyndte som en glødende Masse, og
hvis der til hine Tider findes tænkende Væsener paä en Planet til
en nærliggende Fixstjærne, vil denne Katastrofe for dem vise sig
som en pludselig Opflammen af vor Sol. Noget Lignende har man
fra vor Jord gjentagne Gange iagttaget ved andre Fixstjærner, og
vi kunne derefter have en Anelse om, hvilke Katastrofer der skjule
sig her bag ved. Om der atter vil danne sig et nyt Planetsystem, efter
at vore Planeter engang i Fremtiden have fundet deres Undergang i
Solen, er et Spørgsmaal, som man vel maa besvare bekræftende; men
om denne Proces ikke endelig ogsaa engang maa stoppe, er en Tanke,
for hvilken vi kun kunne slaa en Bom. Sole kunne og ville styrte ned
paa Sole; Stjærnesværme ville med andre Stjærnesværme gaa op i en
fælles Taagemasse, og det er sandsynligt, at denne Proces vil gjen-
tage sig uafbrudt, idet det hele Universum er en fuldkommen Maskine,
hvor hele Kredsprocessen kan vendes om; men hvor ubetydelig den
Rolle end er, som Menneskeslægten spiller over for den raa Materies
Magter, er den dog i Virkeligheden en afgjørende; thi det samlede
Universum med alle dets Sole og Stjærner synker hen i et Intet,
saa snart de tænkende Væsners Bevidsthed endelig er udslukt.
1. Jordens Skikkelse.
At Jorden omtrentlig har Form af en Kugle, er nu til Dags
en saa almindelig anerkjendt Sandhed, at man hermed ikke mere
fortæller noget Nyt eller Overraskende, og man kan derfor vanskelig
gjøre sig en rigtig Forestilling om den Møje,.det engang har kostet
at gjøre denne Lære om Jordens Rundhed gjældende. Efter den
umiddelbare Anskuelse antoge Grækerne paa Hesiods Tid, at
Jorden var en flad Skive, der rundt omkring var omflydt af
Oceanet. Denne Skives Diameter var kun meget ubetydelig; thi