Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Jordens Skikkelse. 15 vort hele Planetsystem fremgik; men ligesom Solvarmen engang maa tabe sig i Rummet, saaledes ville ogsaa Planeterne finde- Maalet for deres Tilværelse. De maa nemlig engang styrte ned paa Solen, fordi deres Bevægelse hæmmes ved den Materie, som findes i Verdensrummet; men denne Hemmelse er saa overordentlig ringe, at der sikkerlig vil henrinde Milliarder af Aar, før den an- tydede Katastrofe virkelig indtræder. Jorden maa altsaa engang ende glødende, ligesom den begyndte som en glødende Masse, og hvis der til hine Tider findes tænkende Væsener paä en Planet til en nærliggende Fixstjærne, vil denne Katastrofe for dem vise sig som en pludselig Opflammen af vor Sol. Noget Lignende har man fra vor Jord gjentagne Gange iagttaget ved andre Fixstjærner, og vi kunne derefter have en Anelse om, hvilke Katastrofer der skjule sig her bag ved. Om der atter vil danne sig et nyt Planetsystem, efter at vore Planeter engang i Fremtiden have fundet deres Undergang i Solen, er et Spørgsmaal, som man vel maa besvare bekræftende; men om denne Proces ikke endelig ogsaa engang maa stoppe, er en Tanke, for hvilken vi kun kunne slaa en Bom. Sole kunne og ville styrte ned paa Sole; Stjærnesværme ville med andre Stjærnesværme gaa op i en fælles Taagemasse, og det er sandsynligt, at denne Proces vil gjen- tage sig uafbrudt, idet det hele Universum er en fuldkommen Maskine, hvor hele Kredsprocessen kan vendes om; men hvor ubetydelig den Rolle end er, som Menneskeslægten spiller over for den raa Materies Magter, er den dog i Virkeligheden en afgjørende; thi det samlede Universum med alle dets Sole og Stjærner synker hen i et Intet, saa snart de tænkende Væsners Bevidsthed endelig er udslukt. 1. Jordens Skikkelse. At Jorden omtrentlig har Form af en Kugle, er nu til Dags en saa almindelig anerkjendt Sandhed, at man hermed ikke mere fortæller noget Nyt eller Overraskende, og man kan derfor vanskelig gjøre sig en rigtig Forestilling om den Møje,.det engang har kostet at gjøre denne Lære om Jordens Rundhed gjældende. Efter den umiddelbare Anskuelse antoge Grækerne paa Hesiods Tid, at Jorden var en flad Skive, der rundt omkring var omflydt af Oceanet. Denne Skives Diameter var kun meget ubetydelig; thi