Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Joi’dens Skikkelse. 17 havde Skikkelse som en Tærning; men han kom til denne An- skuelse, alene fordi han holdt dette Legemes Form for den mest fuldkomne. Aristoteles hævdede derimod Jordens runde Skikkelse, og i den senere græske Tid synes man slet ikke mere at have be- tvivlet vor Klodes Kugleform. Disse rigtige Anskuelser gik rigtignok senere igjen tabte, og da Columbus i Salamanca hævdede Jordens kugleformige Skikkelse, optraadte man imod liam med Citater af Psalmerne og Kirkefædrene. Nu til Dags foreligger der et ikke ubetydeligt Antal af Beviser, som samtlige tale for vor Jords Kugleform; et af de mest populære er Exemplet fra Skibet, der synes at dukke ned bag Synskredsen, naar det sejler bort, og om- vendt, naar det nærmer sig, at stige frem over Horizonten eller den Linje, som synes at adskille Himlen og Havet. I øvrigt stamme Fig. 5. Skibe, som svinde bag Horizonten. de fleste Beviser af denne Art allerede fra den græske Oldtid, kun enkelte, t. Ex. Beviset fra Verdensomsejlingerne, tilhøre en senere Tid. Som bekjendt, faar man et større Overblik, jo højere man hæver sig over Havfladen, og denne Kjendsgjerning hænger nøje sammen med Jordens Kugleform. Hvis Jorden var en flad Skive, maatte man — bortset fra Overfladens Ujævnheder og Utydelig- heden i Atmosfærens nedre Lag — fra ti Fods Højde kunne se lige saa langt som fra 100 eller 1000 Fods. Dette er nu imidlertid aldeles ikke Tilfældet. Fra 10 Fods Højde overser man en Kreds med l3/4 Mils Diameter; i 100 Fods Højde liar Synskredsen allerede en Diameter paa 5^2 Mil, og i 1000 Fods Højde beløber denne sig til 17j/2 Mil. Fra en Højde af 3500 Fod ser man 16 Mil omkring til alle Sider; Toppen af Broeken eller Bloksbjærg (i Harzen) naar Klein. g