Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
18 Jordens Skikkelse. denne Højde, da Galleriet paa Brockentaarnet ligger 3700 Fod over Havfladen, og fra dette Galleri kan man i godt Vejr skimte Weserbjærgene, Omegnen af Leipzig samt Rhöngebirge. Punkter, hvis Afstande passe godt til de nævnte Angivelser. En af Kæmpe- tinderne i Hohe-Tauern (Østalperne) fører Navnet Grosz-Venediger, fordi Hyrder, som søgte deres Faar, fra denne Top skulle have set Havet. Adriaterhavets Dronning ligger nu ganske vist kun 25 Mil fra denne Tinde, hvor fra Synskredsen er 29 Mil, og heller ikke Bjærgenes Gruppering i Retning mod Adriaterhavet frembyder nogen Hindring; men i Virkeligheden har endnu Ingen fra hin Top kunnet øjne Lagunestaden, hvilket altsaa maa tilskrives uheldige atmosfæriske Forhold. Ligesom Horizonten altsaa udvides, jo højere man stiger op over Havfladen, saaledes faar man ogsaa desto tidligere Kig paa en fjærn Gjenstand, jo højere samme ligger. Et Fyrtaarn bliver saaledes synligt i en saa meget større Afstand, som det selv er højere; er det t. Ex. 140 Fod højt (Skagens Fyr), er dets Lys- vidde 41/3 Mil, det vil sige, Fyret vil i denne Afstand i klart Vejr være synligt fra et Skibsdæk, 10 Fod over Havet. Naar et Bjærg hæver sig umiddelbart ved Kysten, kan man i det Fjærne se dets Tinde som en lille 0 hæve sig over Synskredsen, medens Bjærgets Fod skjules af det foranliggende Bølgebjærg. Jordens faste Overflade er ikke jævn, men paa den mest af- vexlende Maade dækket af Bjærge og Dale. Dette faar nu rigtignok en vis Indflydelse paa vor Klodes mathematiske Kugleform, men i Sammenligning mecl Jordens uhyre Størrelse ere selv de højeste Bjærge kun meget ubetydelige Opliøjninger af Jordbunden. Ingen vil dog vistnok nægte, at en Keglekugle er rund, selv om der sætter sig et Par Sandskorn paa dens Overflade, og dog ere Jor- dens højeste Bjærge i Sammenligning med dennes Diameter næppe at agte for Sandskorn. Tænke vi os en Globus udarbejdet mecl en Diameter paa 16 Fod, en Størrelse, som vel ingen Sinde er bleven naaet i Praxis, skulde de højeste Bjærge paa denne Kugle udføres omtrent med en Linjes Højde. Bjærgmasserne foraarsage altsaa ingen som helst betydelige Afvigelser fra Jordens Kugle- form; derimod have nøjagtige Undersøgelser godtgjort, at der alligevel finder slige Afvigelser Sted, navnlig ved de tvende Om- drejningspoler. Jorden er nemlig en Kugle, der er lidt sammen-