Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Jordens Skikkelse.
denne Højde, da Galleriet paa Brockentaarnet ligger 3700 Fod
over Havfladen, og fra dette Galleri kan man i godt Vejr skimte
Weserbjærgene, Omegnen af Leipzig samt Rhöngebirge. Punkter, hvis
Afstande passe godt til de nævnte Angivelser. En af Kæmpe-
tinderne i Hohe-Tauern (Østalperne) fører Navnet Grosz-Venediger,
fordi Hyrder, som søgte deres Faar, fra denne Top skulle have set
Havet. Adriaterhavets Dronning ligger nu ganske vist kun 25 Mil
fra denne Tinde, hvor fra Synskredsen er 29 Mil, og heller ikke
Bjærgenes Gruppering i Retning mod Adriaterhavet frembyder
nogen Hindring; men i Virkeligheden har endnu Ingen fra hin Top
kunnet øjne Lagunestaden, hvilket altsaa maa tilskrives uheldige
atmosfæriske Forhold.
Ligesom Horizonten altsaa udvides, jo højere man stiger op
over Havfladen, saaledes faar man ogsaa desto tidligere Kig paa
en fjærn Gjenstand, jo højere samme ligger. Et Fyrtaarn bliver
saaledes synligt i en saa meget større Afstand, som det selv er
højere; er det t. Ex. 140 Fod højt (Skagens Fyr), er dets Lys-
vidde 41/3 Mil, det vil sige, Fyret vil i denne Afstand i klart Vejr
være synligt fra et Skibsdæk, 10 Fod over Havet. Naar et Bjærg
hæver sig umiddelbart ved Kysten, kan man i det Fjærne se dets
Tinde som en lille 0 hæve sig over Synskredsen, medens Bjærgets
Fod skjules af det foranliggende Bølgebjærg.
Jordens faste Overflade er ikke jævn, men paa den mest af-
vexlende Maade dækket af Bjærge og Dale. Dette faar nu rigtignok
en vis Indflydelse paa vor Klodes mathematiske Kugleform, men i
Sammenligning mecl Jordens uhyre Størrelse ere selv de højeste
Bjærge kun meget ubetydelige Opliøjninger af Jordbunden. Ingen
vil dog vistnok nægte, at en Keglekugle er rund, selv om der
sætter sig et Par Sandskorn paa dens Overflade, og dog ere Jor-
dens højeste Bjærge i Sammenligning med dennes Diameter næppe
at agte for Sandskorn. Tænke vi os en Globus udarbejdet mecl
en Diameter paa 16 Fod, en Størrelse, som vel ingen Sinde er
bleven naaet i Praxis, skulde de højeste Bjærge paa denne Kugle
udføres omtrent med en Linjes Højde. Bjærgmasserne foraarsage
altsaa ingen som helst betydelige Afvigelser fra Jordens Kugle-
form; derimod have nøjagtige Undersøgelser godtgjort, at der
alligevel finder slige Afvigelser Sted, navnlig ved de tvende Om-
drejningspoler. Jorden er nemlig en Kugle, der er lidt sammen-