Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Magalhäes. 19 trykt eller flad ved Polerne. en saakaldet Sfæroide. Flad- trykningen er imidlertid ogsaa kun ringe; thi den beløber sig kun til 1/289 af Jordens største Diameter, med andre Ord: Jordens Diameter fra Polerne er den nævnte Brøkdel mindre end Æqvator- Diameteren. Ogsaa denne Afvigelse er imidlertid saa ringe, at man i de fleste Tilfælde aldeles ikke behøver at tage Hensyn til samme; man kan i det Hele taget slet ikke forfærdige nogen Globus, som kan gjøre Jordens Fladtrykning anskuelig for Be- skuerens Øjne, naar man da vil iagttage de rette Forhold. Verdensomsejlingerne afgive det mest praktiske Bevis paa Jordens Kugleform; med Nutidens Hjælpemidler ere de hverken vanskelige eller usædvanlige, og det hører ingenlunde til Sjælden- hederne, at man træffer sammen med et Menneske, af hvem man i Samtalens Løb aldeles tilfældigvis hører, at han er kommen hel rundt omkring Jorden. Naar man hermed sammenligner Rejsernes Langvarighed og de store Farer, der under samme truede de første Verdensomsejlere, erkjender man først ret, i hvilken uhyre Grad det er lykkedes Menneskeheden at gjøre sig Naturkræfterne under- danige. Et hurtigt Blik paa den første Verdensomsejling vil derfor her være paa sin rette Plads. Portugiseren Fernando de Magal- haes havde fattet den Plan at naa det fjærne Øland Malucco (Molukkerne) i Østasien ad Vestvejen, og efter de sædvanlige, fra Columbus’s Historie saa vel bekjendte, Vanskeligheder overlod den spanske Regering ham endelig fem Skibe med en Besætning paa 237 Mand. Flotillen blev udrustet i Sevilla ved Guadalquibir og stak i Søen den 20de September 1519; under Magalhäes komman- derede Estebao Gomez, Baskeren Sebastian el Cano og flere andre. Den 13de December naaede man Bugten ved Rio de Janeiro, hvor man drev en betydelig Tuskhandel med de Vilde. To Uger senere traf man ved La Platafloclen paa Menneskeædere; en af disse, der i Skikkelse lignede en Kæmpe og i Stemmen en Tyr, nærmede sig Skibene, men ilte bort med sine samtlige Kammerater, da 100 Spaniere gik i Land for at knytte Forbindelser med de Vilde. I den sydligere beliggende Bugt St. Julien besluttede Magalhäes at overvintre; i Begyndelsen våre Spanierne fuldkommen alene; men efter to Maaneders Forløb fik man Øje paa en Kæmpe, som de næppe naaede til Bæltet; andre kæmpelignende Mennesker sluttede sig snart til, og der opstod en livlig indbyrdes Forbindelse, som 2*