Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

282 Astronomi. Siden den Tid er der næppe gaaet noget Aar hen, uden at man har opdaget en eller flere Planeter, alle mellem Mars og Jupiter. At de alle er teleskopiske, d. v. s. kun synlige i Kikkert, behøver jo næppe at bemærkes. Deres Antal forøges uophørligt ved nye Opdagelser og naaede, som ovenfor omtalt, i 1888 op til 274. Smaaplaneternes Diametre er i Reglen kun nogle Mile, saa at Planeterne selv næsten kan anses som Smaastene i Forhold til de andre Planeter. 850. Er Planeterne beboede? Efter Laplaces Skabelsesteori er jo hele vort System opstaaet af én stor Stjærnetaage; Spektralanalysen viser ogsaa, at Solen bestaar af samme Grundstoffer som de, vor Jord indeholder. I saa Fald maatte hver Planet være bygget af samme Materiale som vor Jord, ordnet paa forskellig Maade, alt efter den forskellige Udvikling, Planeten har op- naaet. Man vil kunne sammenligne Planeterne med Frugterne paa et Træ; en Del er fuldmodne, andre kun halvmodne. Saaledes er en Del Planeter, de største, muligvis endnu glødende, medens andre, f. Eks. Venus og Mars, er i omtrent samme Tilstand som vor Jord. Der er da ikke den ringeste Grund, hvorfor disse Planeter ikke skulde være be- boede. Saasnart et Himmellegeme har naaet det Stadium, at organisk (Plante- og Dyre-) Liv er mulig paa dette, har man al Anledning til at formode, at der ogsaa er et saadant til Stede. Det vilde være højst ejendommeligt, om Jorden i saa Henseende skulde indtage nogen Sær- stilling. Dermed er det naturligvis ikke sagt, at Væsnerne paa andre Planeter ligner os, vi vil kun paapege Muligheden af organisk Liv i andre Verdener. 851. Hvad er en Komet? Derved forstaas Himmellegemer, der ligner Stjærnetaager men bevæger sig omkring Solen. I Centrum er de i Reglen tættest, dannende ligesom en Kærne, om- kring hvilken der befinder sig en Taage- masse, det saakaldte Slør eller Koma. Under- tiden, men ikke altid, har de desuden et Paahæng, Halen, som altid er vendt fra Solen. De fleste Kometer er usynlige for det blotte Øje og kaldes da teleskopiske Fig. 167. En Komet,