Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Astronomi. 281 sin belyste Side imod os. Man har paa Mars iagttaget nogle mærkelige mørke Baand, som man har kaldt Kanaler. Desuden findes der paa hver sin Side af Planeten to lyse Pletter, som man har antaget for at være Ismarker. Mars er omgiven af en Atmosfære og omkredses af to Maaner. Jupiter er den største af alle Planeterne, Diameteren er 11 Gange større end Jordens. Næst Venus er den den mest lysende Stjærne paa Himlen. Den har en meget kort Omdrejningstid, hvorved dens stærkt sammentrykte Form forklares. Dens Omløbstid omkring Solen er om- trent 12 Aar. Planetens Skive er overtrukket af Baand og Pletter, der dog Tid efter anden forandrer Udseende. Den omgives af 4 Maaner, som, naar de passerer forbi Planeten, aftegner sig med tydelige Skiver. Efter Jupiter følger Saturn, i Henseende til Størrelse den anden i Planeternes Række. Dens Omløbstid er omtrent 30 Aar, og den be- væger sig i en Bane, hvis Radius er omtrent 9l/a Gange Jordbanens. Set i Kikkert viser Saturn sig omgiven af en Ring, som omtrent ligger i dens Ækvatorplan. Ringen, som allerede saas af Galilæi, er noget enestaaende for denne Planet og viser sig ved stærk Forstørrelse at bestaa af flere indenfor hverandre liggende Ringe. Riugsystemets Bredde er omtrent lig med Planetens Radins, dets Tykkelse derimod saa ringe, at man ikke har kunnet bestemme den. Foruden Ringen har Saturn ikke mindre end 8 Maaner at glæde sig ved. De tilbageværende store Planeter, Uranus og Neptun, er begge usynlige for det blotte Øje. Uranus har flere Maaner, muligvis 8, dens Omløbstid er 84 Aar, og Banens Radius omtrent 19 Jordbaneradier. Neptuns Opdagelse, som skete den 23. September 1846 fra Berlins Obser- vatorium, er værdt at lægge Mærke til, da den støttede sig paa Be- regninger af Planetens Stilling, inden endnu noget menneskeligt Øje havde set Planeten selv. Denne Overensstemmelse mellem Teori og Virkelighed er et af de mest slaaencle Beviser for den Newtonske Gravitationslovs Almengyldighed. Neptuns Afstand fra Solen erBOJord- baneradier, og dens Omløbstid henved 165 Aar. Den har 1 Maane, hvis Bevægelse er retrograd, d. v. s. modsat den Retning, hvori Jorden be- væger sig omkring Solen. 849. Hvad véd vi om de smaa Planeter eller Asteroiderne? Ifølge Titii eller Bodes Lov følger Planeterne efter hverandre i et vis bestemt Forhold. Efter denne Lov fandtes der imidlertid mellem Mars og Jupiter et aabentRum, som burde optages af en’Planet. 1801 op- dagede virkelig Piazzi i Palermo en lille Planet, Ceres, hvis Beliggenhed nogenlunde passede med ovennævnte Lov. Det følgende Aar opdagede Olbers en ny, Pallas, som ogsaa laa mellem Mars og Jupiter,