ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
280 Astronomi. 845. Hvormange Planeter kender man? Regnet fra Solen har vi: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun. Alle, med Undtagelse af Merkur og Venus, har en eller flere Maaner. Foruden disse Planeter findes der mellem Mars og Jupiter de saakaldte Smaaplaneter eller Asteroider, hvis kendte Antal i Aaret 1888 var steget til 274, men hvert Aar opdages der Here. 846. Hvilke Planeter kaldes de indre? De to nærmest Solen, som ligger indenfor Jorden, d. v. s. mellem Solen og Jorden, Merkur og Venus. 847. Hvad véd vi om disse to Planeter? Det er yderst vanskeligt at se Merkur, dels paa Grund af dens Lidenhed, da dens Diameter kun er 3/8 af Jordens, dels ogsaa fordi den ikke fjærner sig meget fra Solen, hvilket gør, at den fordunkles af dens Straaler (følger den nærved Solen, kan den jo kun iagttages om Dagen). Den tilbagelægger et Omløb omkring Solen paa omtrent 88 Døgn. Venus, som omtrent er af Jordens Størrelse, er gunstigere stillet overfor Solen. Den er saa langt fjærnet fra Solen, at den ikke forsvin- der i dennes Straaleglands, men tilstrækkelig nær til rigeligt at belyses. Den er den mest lysende Stjærne paa Himlen og overgaar alle de andre i Glands. I sin gunstigste Stilling, d. v. s., naar den om Foraaret er Aftenstjærne eller om Efteraaret Morgenstjærne, kaster den endog Skygge. Dens Omløbstid er omtrent 7*/2 Maaned. I 3 Maaneder be- finder den sig vest for Solen (regnet fra Beskueren) og gaar da natur- ligvis op før Solen; den kaldes da Morgenstjærne. Derefter forsvinder den i nogle Dage og viser sig senere øst for Solen; den gaar da i 3 Maaneder ned efter Solen og kaldes derfor Aftenstjærne. Man har paa Venus fundet eii Atmosfære, og den viser Faser ligesom Maanen. Naar Venus gaar indenfor Jorden, er det klart, at dens største og mindste Afstand fra Jorden vil veksle med Venusbanens Diameter. Naar den er os nærmest, vender den den mørke Side mod Jorden, det er derfor naar den er længst borte, at vi ser den i dens fulde Størrelse. 848. Hvad véd vi om de ydre Planeter? Mars, som let kendes paa sit røde Skin, har omtrent halv saa stor Diameter som Jorden. Af alle Planeterne er denne den bedst kendte, paa Grund af dens ringe Afstand fra Jorden, naar den er os nærmest (Jordbanens halve Radius), og fordi den i denne Stilling vender