Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
280
Astronomi.
845. Hvormange Planeter kender man?
Regnet fra Solen har vi: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter,
Saturn, Uranus, Neptun. Alle, med Undtagelse af Merkur og Venus,
har en eller flere Maaner. Foruden disse Planeter findes der mellem
Mars og Jupiter de saakaldte Smaaplaneter eller Asteroider, hvis kendte
Antal i Aaret 1888 var steget til 274, men hvert Aar opdages der Here.
846. Hvilke Planeter kaldes de indre?
De to nærmest Solen, som ligger indenfor Jorden, d. v. s. mellem
Solen og Jorden, Merkur og Venus.
847. Hvad véd vi om disse to Planeter?
Det er yderst vanskeligt at se Merkur, dels paa Grund af
dens Lidenhed, da dens Diameter kun er 3/8 af Jordens, dels ogsaa
fordi den ikke fjærner sig meget fra Solen, hvilket gør, at den fordunkles
af dens Straaler (følger den nærved Solen, kan den jo kun iagttages
om Dagen). Den tilbagelægger et Omløb omkring Solen paa omtrent
88 Døgn.
Venus, som omtrent er af Jordens Størrelse, er gunstigere stillet
overfor Solen. Den er saa langt fjærnet fra Solen, at den ikke forsvin-
der i dennes Straaleglands, men tilstrækkelig nær til rigeligt at belyses.
Den er den mest lysende Stjærne paa Himlen og overgaar alle de andre
i Glands. I sin gunstigste Stilling, d. v. s., naar den om Foraaret er
Aftenstjærne eller om Efteraaret Morgenstjærne, kaster den endog
Skygge. Dens Omløbstid er omtrent 7*/2 Maaned. I 3 Maaneder be-
finder den sig vest for Solen (regnet fra Beskueren) og gaar da natur-
ligvis op før Solen; den kaldes da Morgenstjærne. Derefter forsvinder
den i nogle Dage og viser sig senere øst for Solen; den gaar da i 3
Maaneder ned efter Solen og kaldes derfor Aftenstjærne. Man har paa
Venus fundet eii Atmosfære, og den viser Faser ligesom Maanen. Naar
Venus gaar indenfor Jorden, er det klart, at dens største og mindste
Afstand fra Jorden vil veksle med Venusbanens Diameter. Naar den
er os nærmest, vender den den mørke Side mod Jorden, det er derfor
naar den er længst borte, at vi ser den i dens fulde Størrelse.
848. Hvad véd vi om de ydre Planeter?
Mars, som let kendes paa sit røde Skin, har omtrent halv saa
stor Diameter som Jorden. Af alle Planeterne er denne den bedst
kendte, paa Grund af dens ringe Afstand fra Jorden, naar den er os
nærmest (Jordbanens halve Radius), og fordi den i denne Stilling vender