Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Astronomi. 279 11 Dage. Denne Periode kaldes Saros-Cyklen og beror paa, at Ny- maane efter denne Tid indtræffer samtidig med Maanens Gang gennem en Knude. 840. Hvorledes ser Maanen ud ved en Maaneformørkelse ? Maanen er i saa Tilfælde sjælden aldeles mørk, som oftest er den rød med Tværbaand og Schatteringer, undertiden er deu ogsaa graa. Disse Farvenuancer beror paa Lysets Brydning i Jordens Atmosfære, som gør, at Maanen belyses af Solstraalerne, uagtet den ligger i Skyg- gen. Undertiden synes Maanekanten takket, hvilket har sin Grund i Uregelmæssigheder i Øjet. 841. Hvad forstaas der ved Protuberanser? Derved forstaas de ildrøde Flammer eller Tunger, som viser sig ved Solranden i samme Øjeblik Solen bliver totalt formørket. Disse Dannelser er glødende Brintluf't, som udkastes fra den saakalclte Kro- mosfære, det Luftdække, som nærmest omgiver Solen. Nu til Dags kan man, takket være en af Janssen funden Metode, se disse Protuberanser midt om Dagen, uden at behøve at afvente det sjældne Fænomen af en total Solformørkelse. 842. Hvad forstaas der ved Solens Krone? Naar Solen fuldstændig formørkes, ser man rundt om den mørke Maanekant et Lysdække eller en Glorie af hvidlig Farve, hvis Højde kan naa op til Solens hele Diameter. Fra denne Straalekrans udgaar der Lysknipper af betydelig Længde. Janssen har paavist, at dette Fænomen beror paa et Genskin fra de højeste Partier af Solatmosf’æren, 843. Hvilke Himmellegemer regnes til Planeterne? Alle de, der ligesom vor Jord er mørke Legemer og beskriver Baner omkring Solen ira Vest til Øst. 844. Hvorledes skal man kunne skælne Planeterne fra Fiks- stj æraerne ? For det blotte Øje ser Planeterne ud ganske som de øvrige Stjærner, om end de lyser med et roligere Skin; set i Kikkert viser en Planet sig som en Skive, medens en Fiksstjærne altid ses som et lysende Punkt.