Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Astronomi. 283 852. Hvorledes bevæger Kometerne sig? Nogle bevæger sig i meget aflange Ellipser, i hvis ene Brænd- punkt Solen, befinder sig. De fleste bevæger sig derimod i Parabler, d. v. s. aabne Baner, saa at de kun er tilfældige Gæster i vort Planet- system. De viser sig en Gang, gør en Svingning omkring Solen og iler derefter ud i Rummet for at kredse omkring andre Sole. 853. Er der mange Kometer, hvis Tilbagekomst man har kunnet beregne ? Kun mellem 50 og 60, af hvilke dog kun 10 virkelig er bievne iagttaget mere end en Gang. Saadanne Kometer kaldes periodiske. At man ikke liar set de andre komme igen, kan bero, dels paa deres lange Omløbstid, dels paa, at de, efter at de sidst har været i Nærheden af Solen (det eneste Tilfælde, i hvilket en Komet kan iagttages), har for- andret Bane eller fuldstændig er blevne opløste. 854. Hvorledes vilde det gaa, dersom Jorden stødte sammen med en Komet? Frygten for et Sammenstød mellem Jorden og en eller anden Komet er ganske almindelig og synes at have en vis Berettigelse, naar man betænker, at Kometerne er langt talrigere end man i Almindelighed forestiller sig, og deres Baner krydser Jordbanen. Det er imidlertid yderst usandsynligt, at et saadant Sammenstød nogensinde indtræffer og det er Astronomernes Mening, at selv om det skulde ske, vilde denne Katastrofe, som Følge af Kometernes ringe Masse, ikke være farlig for Jorden. Jorden har i Virkeligheden faaet Lejlighed til at overvære det Skuespil, som en Planets Sammentræf med en Komet frembyder, idet nemlig Kometen i Aaret 1770 passerede forbi Jupiters Maaner. Der mærkedes ingen Virkning paa Planeten eller Maanerne, men derimod blev Kometbanen fuldstændig forandret ved Sammentræffet. . 855. Hvad véd vi om Komethalerne? For det første iagttager vi, at Halen altid er vendt fra Solen, samt at den først dannes, naar Kometen er kommen i Solens Nærhed. Forøvrigt véd man intet angaaende Halens Natur, eller hvorledes den opstaar. Det er aldeles ufatteligt, hvorledes en Komet paa nogle Dage kan udsende en Hale, som er flere Millioner Mile lang. Den Komet, som Newton, iagttog i Aaret 1680, udsendte paa 14 Dage en Hale af 12 Millioner Miles Længde. Kometen i Aaret 1843 udsendte paa 1 Dag en Hale, som strakte sig over den halve Himmelhvælving.