Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

284 Astronomi. Med en saadan Længde af Halen, kan man tænke sig med hvil- ken enorm Hastighed de længst fra Kometen værende Dele af denne maa bevæge sig for at naa med. i Svingningen. Faye mener, at Hale- dannelsen beror paa en eller anden frastødende Kraft hos Solen, som indvirker paa Kometstoffet, Tyndall derimod tror, at det kun er et Lys- fænomen. Længere end til Gisningernes Omraade er man imidlertid endnu ikke kommet. 856. Hvoraf bestaar Kometerne? Tyndall anser Kometerne for at være luftformige og mener, at disse Luftarter af Heden i Solens Nærhed sønderdeles i mindre sammen- satte Forbindelser. Sløret og Halen skulde da være et Slags Refleks eller Tilbage- kastning af Solstraalerne fra Luftpartiklerne, omtrent paa samme Maade som Røgskyen fra en Cigar ses blaa i Sollyset. Gennem denne Hypo- tese vil man kunne begribe, hvorfor Halen er vendt fra Solen; det er nemlig uophørligt nyt Kometstof, vi ser som Hale. Man behøver da heller ikke at tænke sig den enorme Hastighed i Svingningen, som ellers Halen maatte have, ligesom man lettere vil kunne forstaa, hvorledes den kan dannes paa saa kort Tid. I de sidste Aar har flere Astronomer med Spektroskopet fundet, at Kometerne indeholder luftformige Forbin- delser mellem Kul og Brint. 857- Hvilke er de vigtigste periodiske Kometer? Halleys Komet, iagttaget 1682 af la Hire og Picard, var allerede bleven set 1531 og kom igen 1759 og 1835. Dens Omløbstid er saaledes 76 Aar. Enckes Komet, opdaget af Pons 1819, har en Omløbstid af kun 3,3 Aar. Bielas Komet, opdaget 1826, 63/é Aar. Fayes Komet, opdaget 1844, 7x/2 Aar. 858. Hvad forstaas der ved Meteorstene? Derved forstaas Stene, som fra Luftkredsen falder ned paa Jor- den. At de virkelig kommer fra Rummet er ganske vist ofte bleven bestridt, men turde nuomstunder være udenfor al Tvivl. For deres kosmiske Oprindelse taler deres Sammensætning, som ikke ligner noget kendt jordisk Minerals. De Stoffer, som de i Reglen indeholder, er Kul, Kisel, Jern og Nikkel. Hvad der særlig udmærker dem, er Tilstede- værelsen af rent Jern, som ellers yderst sjælden forekommer paa Jorden. Paa Overfladen er de sorte og brændte, hvilket beror paa den Ophed- ning de faar, naar de kommer ind i Jordatmosfæren. De kommer med en betydelig Hastighed, der naar op til c. 5 Mil i Sekundet. Undertiden springer de itu mecl et Knald, inden de naaer Jorden.