Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Astronomi. 285 I 1887 fandt man en Meteorsten i et Jordlag, tilhørende den tertiære Periode, hvilket beviser, at Fænomenet ikke er ejendommeligt for vor Tid. 859. Hvad forstaas der ved Ildkugler eller Bolider? Derved forstaas de lysende Kugler, som undertiden ganske pludseligt optræder i Atmosfæren i nogle Sekunder, spreder et blændende hvidt Skin omkring sig og lader en lysende Hale efter sig. Ved sam- tidige Observationer af samme Ildkugle paa forskellige Steder har man beregnet, at disse Legemer begynder at lyse i en Højde, der er langt ud over, hvad man hidtil har antaget at være Atmosfærens Højde. Formodenlig er de af samme Oprindelse som Meteorstenene og bliver glødende af samme Aarsag som disse. 860. Hvad, er Stjærneskud? Derved forstaas lysende Punkter paa Nathimlen, der pludselig tændes og derefter synes at falde og slukkes. Deres Højde i Atmosfæren varierer betydeligt, mellem 3 og 11 Mil, deres Hastighed anslaas til gennemsnitlig 5 Mil. Der hengaar ingen Nat uden Stjærneskud, men særlig i Nætterne mellem den 10. og 11. August og 13. og 14. November er de overordenlig talrige. Dog er selv paa disse Tider Stjærneskuddene ikke hvert Aar lige lysende; der viser sig ligesom en periodisk Af- og Tiltagen i Fænomenet. November- sværmen har en Periode af 33l/z Aar, Augustsværmen 108 Aar. 861. Hvorfra hidrører Stjærneskuddene? Den nærmeste Aarsag til Fænomenet er at søge i Støvmasser, som svæver i Rummet og drages ned imod Jorden. Naar disse Støvkorn kommer ind i Jordens Atmosfære, ophedes de ved Gnidningen mod Luftpartiklerne og bliver tilsidst hvidglødende, indtil de gaar over i Luftform og slukkes. Den italienske Astronom Schiaparelli har udregnet, at de to største Stjærneskudssværme i August og November bevæger sig i Baner, som aldeles passer med et Par Kometers. Ogsaa om nogle andre Stjærneskud har man kunnet bevise, at de staar i Sammenhæng med Kometer. Schiaparelli mener derfor, at Stjærneskuddene beror paa, at Jorden kommer i Nærheden af saadanne Sværme, som efter hans Anskuelse ikke er andet end Kometsplinter. Disse Bunker af Støv bevæger sig i samme Baner som de Kometer, hvorfra de stammer, men i Tidernes Løb udbreder Støvet sig langs hele Banen om end den største Længde er ophobet paa et Sted. Deraf forklares Periodiciteten hos Stjærneskuddene.