Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

286 Astronomi. Hvad angaar Meteorerne og Boliderne, da véd man ikke, om de ogsaa har samme Oprindelse eller om disse Legemer en Gang i Tidernes Morgen, medens Omvæltningerne paa Jorden var stærkere end nu, er bievne udkastede af Jordens Indre med en saadan Hastighed, at de derefter er bievne ved at bevæge sig omkring Jorden, indtil de tilsidst drages ind i dennes Tiltrækningsomraade og falder ned. 862. Hvad forstaas der ved Zodiakallyset? Dette viser sig som et svagt Lys, der aftegner sig paa den mørke Himmel nede ved Horisonten i Form af en bred Stribe, der bliver smallere opad og ligger langs Jordbanen. Hos os er det vanskeligt at se Zodiakallyset, paa Grund af den ringe Hældning, Jordbanen har mod Horisonten. Zodiakallyset iagttoges først af Cassini 1683, efter andre af Chil- drey 1654. Det er dog sandsynligt, at ogsaa Fortidens Astronomer har iagttaget Fænomenet. Man svæver endnu i Uvished om Aarsagerne til det. Zodiakallyset maa i ethvert Tilfælde være sammensat af et yderst tyndt Stof, eftersom man ser Stjærnerne tværs igennem det. Man har antaget det for at være de yderste Dele af Solens Asmosfære og saaledes hørende til Kronen, som man ser ved totale Solformørkelser; man har ogsaa formodet, at det er Sollysets Refleksion eller Tilbagekastning fra umaadelige Masser af Meteorer, som omgiver Solen; man har endvidere tænkt, at det kunde være endnu ikke for- tættet Urstof, hvoraf jo, ifølge Laplaces Hypotese, Solsystemet er dannet. Som vi allerede har omtalt, er dette Fænomen paa vore Brede- grader meget svagt. Bedst ser man det i Februar paa den vestlige Himmel efter Tusmørket, eller i Oktober paa den østlige ved Daggry.