Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

MALING AF DET UTILGJÆNGELIGE. 123 ning af Thales muligvis kunde indskrænke sig til, at han har anvendt dem til praktiske Opgavers Løsning, anføres endnu et Par andre, som ikke skjønnes at stå i et sådant Forhold til praktiske Opgaver; men på den anden Side må det indrømmes, at man ikke heller ved, hvorledes Thales beviste deres Rigtighed. § 94. Den ene af disse Sætninger er følgende: len ligebenet Trekant ere Vinklerne ved Grundlinien lige store. Ligebenet kaldes en Trekant, når to af dens Sider ere lige store. Den tredie Linie kaldes Grundlinien, hvorledes end Trekanten vender. Tg. 43 viser to lige- benede Trekanter. Det påfaldende ved denne Sætning, at i en sådan Trekant ere Vinklerne ved Grundlinien lige store, er måske dens tilsyneladende Ubetydelighed. Den udtaler ikke andet, end hvad enhver iforvejen ved. At to lige lange Stænger, der stilles op mod hinanden på et vandret Underlag således, at de øverste Ender støtte mod hinanden, må helde lige meget, er noget, som enhver betragter for en Selvfølge. Vinklerne ved Grund- linien ere altså lige store, og hvis man tænkte sig, at Underlaget og Stængerne løftedes og drejedes, uden at deres indbyrdes Stilling forandredes, måtte naturligvis de to lige store Vinkler vedblive at være lige store. — Hvilken Betydning imidlertid sådanne simple Sætninger kunne have, kan man foreløbig få et Skjøn om af den Omstændighed, at Beretningen om den nævnte Sætnings