Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug Ved Undervisningen For Elektroingeniører

57 torer, og man faar da de saakaldte konstante galva- niske Elementer. Af saadanne findes der en stor Mængde Konstruktioner, af hvilke kun nogle faa af de vigtigste skal omtales her. Det skal dog bemærkes, at de elektrokemiske Forhold ved de galvaniske Elementer ikke er nøjagtigt kendte og undersøgte, og at de galvaniske Elementer i det hele taget har mindre Interesse nutildags, fordi den Strøm, de leverer, er alt for dyr. 65. Bunsens Element (Fig. 9) kan betragtes som et Zn/HsSOVHa Element med Depo- larisator. førte være H’s Volt, at Brintens Potential er afhængigt af dens Tryk og aftager med dette. Naar vi derfor anbringer en Pola- risator omkring Brinten, kan vi op- naa, at denne udskilles med et meget ringe Tryk, ja, at den endog slet ikke frigøres. Den kan derfor negativt Potential i Forhold til Zn, Fig. 9. faa et ret betydeligt Efter den paa S. 45 an- Tabel skulde dets Spænding Differensen mellem Zn’s og Spændinger, altsaa ca. 0,8 Vi har imidlertid set (§ 48), hvorved Elementet EMK forøges. Det egentlige Bunsens Element bestaar af et Glas, hvori der er stillet en Zinkcylinder Zn i fortyndet Svovl- syre. Inden i Cylinderen staar en porøs Lercelle, hvori der er koncentreret Salpetersyre, og i denne er stillet et Stykke Kul (C). Naar Elementet afgiver Strøm, vil der udskilles positive Zn-Ioner, og den frigjorte Brint iltes af Salpeter- syren under Dannelse af Kvælstofilte og Vand. Den egent- lig strømgivende Proces er Zn-' H2SO4 = 2H” —|- ZnSOé, medens Depolarisationen fremkalder den sekundære Proces 3H2 4- 2HNOs = 4H2O + 2NO