Om Elektriske Gnister I
Gnistforsinkelse

36 Nr. 10. P. O. Pedersen : Vej mellem de to Elektroder. Med aftagende Tryk bliver Gnisten tykkere og blødere, men følger endnu ved 100 mm Hg. den korteste Linie mellem Elektroderne. Ved 52 mm Hg. begynder dette ikke at være Tilfældet længere; der er her Fig. 17. Gnistbeholder for højere Tryk. H Messingrør. A og B Ebonitplader. D Gum- miring til Tætning. samme er Tilfældet noget skævt og geometrisk lidet vel defineret over Gnisten. Denne Tendens udvikler sig mere og mere, efterhaan- den som Trykket aftager. Ved p = 14,8 er det meget tydeligt, at Cxnisten ikke længere har nogen Tendens til at følge den korteste Vej mellem Elektroderne, ligesom dens »Rumfang« er blevet forholdsvis meget stort. Ved endnu lavere Tryk er det ganske tydeligt, at Gnisten fortrinsvis søger længere Veje, og desto længere, jo lavere Trykket er. Denne længere Vej fremkommer paa den Maade, at Gnistens Udgangspunkt paa Katoden, efterhaanden som Luft- trykket aftager, rykker længere og læn- gere bort fra Anoden. Dette er meget tydeligt for 6 og 4 mm’s Tryk. Ved 2,5, 1,5 og 0,9 mm’s Tryk ligger Ud- gangspunktet paa Katoden saa langt borte fra selve Gnistbanen, at det ikke er kommet med paa Fotografiet; det med de to paa Fig. 19 (Pl. II) viste Fotografier svarende til Trykkene 0,6 og 0,31 mm Hg. For direkte at vise dette er der ved Forsøget under 0,85 mm Tryk skudt et Ebonitrør over den øverste Del af Katoden (Ef i Fig. 13) og det tilsvarende Billede er taget i mindre Maalestok, saaledes at baade selve Gnistbanen og Ebonit-