Om Elektriske Gnister I
Gnistforsinkelse

Om elektriske Gnister. 37 rørets nederste Ende er kommen med paa Billedet. Det fremgaar af dette, at den kraftigste Del af Lyset fra Ka- toden udgaar fra Messingstangen lige under Ebonitrøret, saa langt borte fra Anoden som overhovedet muligt. Ved de lavere Tryk fyldtes hele Beholderen af Lys. Karakteri- stisk er det, at der selv ved det laveste af de undersøgte Tryk udgaar et forholdsvis kraftigt Lys fra Anodekuglens nærmeste Omgivelser. Det ligger nær at sammenligne disse Forhold, hvor Gnistbanen pludselig udsættes for en høj Spænding, med de Forhold, der, for samme Elektrodeafstand og samme Tryk, gør sig gældende, naar Spændingen forholdsvis lang- somt vokser op til Gennemslagsværdien. Paa Fig. 18 (PL I) og 19 (Pl. II) er der derfor i de med P betegnede Rækker vist en Serie Billeder, der er tagne under de sidstnævnte Forhold. Den undersøgte Gnistbane var her indskudt direkte i Serie med Elektrisermaskine!!. Tallene under Billederne angiver, ligesom i Rækken S, Luft- trykket i mm Hg., medens Tallene i Parentes angiver det Antal Sekunder, Spændingen har været holdt paa. Selve Udladningen er som Regel intermitterende. En Sammenligning mellem P og S Rækkerne viser, at der er en meget stor Forskel paa Udladningens Karakter i de to Tilfælde. P Rækken er, ihvert Fald ned til Tryk paa omkring 0,3 mm Hg., karakteriseret ved det stærkt udviklede og meget kraftige Katodelys. Man faar et umiddelbart Ind- tryk af, at selve Udladningen i de to Tilfælde foregaar paa ret forskellige Maader. Vi kommer i IL Del af denne Af- handling nærmere ind paa dette Forhold. Det ligger ligeledes nær at sammenligne den i Fig. 16 viste (p, ?rmin)-Kurve for atmosfærisk Luft med den til den samme Elektrodeafstand svarende (p, V)-Kurve, hvor V