Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enormtryk

— 8 — Fig. 8. til et saadant Anlæg: hvert af disse Rør vejer kun 750 kg; Tilledningsrør, der ikke er en Tomme tykke, tilfører dem 700 m3 Brint. Paa Fig. 8 ses Kondensa- tions-, Ekstraktions- og Lagringsapparaterne for den dannede Ammoniak. Man ser, hvor smaat det hele er, og flere Forsøgskommissioner har konstateret, at det altsammen fungerer fuldstændigt regelmæssigt. Man maa nu erindre, at ved 1000 Atm.’s Tryk svarer de saa let opnaaede 25 pCt.s Indhold til et Tryk paa 250 Atm. af selve Ammoniakken: da Am- moniakkens Damptryk ved almindelig Temperatur kun er 7 Atm., er det tilstrækkeligt at lade den fra Katalysatoren kommende Gasblanding passere en Slange, der er omgivet faa mere end 250—7 250 af Kølevand, for teoretisk at af den dannede Ammoniak gjort draabeflydende. Tyskerne er langt fra denne simple Arbejds- maade: 6 pCt.s Indhold under 200 Atm.s Tryk giver selve Ammoniakken et Tryk af kun 12 Atm. mod vore 250! Thi faktisk vokser dette Egettryk omtrent med Kvadratet paa det samlede Tryk. Da Ammoniak- kens Damptryk ved almindelig Temperatur er 7 Atm,, er de 12 Atm. ikke i Stand til at bevirke en rigtig Kondensation, og man maa enten afkøle meget stærkt — hvad der er dyrt — eller lade den dannede Ammoniak indsuges af Vand, indsprøjtet under 200 Atm.s Tryk, hvad der kræver en vidtløftig Apparatur og megen Kraft; alt dette undgaas ganske ved min Metode. Tyskerne opnaar saaledes i Stedet for den kon- centrerede, flydende Ammoniak kun en vandig Op- løsning, af hvilken de maa udvinde Ammoniakken ved Hjælp af Destillationsapparater, Arbejds- og Var- meforbrug, hvilke spares ved min Metode. De faar derved heller ikke det værdifulde Biprodukt: Kulden, hvoraf jeg ved Ammoniakkens Fordampning vinder 350 000 negative Kalorier pr. ton. Jeg undgaar desuden Haber’s gentagne Passager af Luftarterne gennem Katalysatorerne, hvorved der bruges en stor Del Energi: i Stedet for 11 pCt. faar jeg hver Gang 40 pCt. af Luftblandingen til at for- binde sig1), og derfor kan jeg nøjes med at lade Luft- arterne efterhaanden passere 3 eller 4 Katalysatorer, som er indbyrdes forbundne med Rørslanger, hvori den* dannede Ammoniak gøres draabeflydende. Håber s Temperaturudvekslere sparer vi ogsaa, fordi der her finder en kraftig Varmefrigørelse Sted. Der er allerede nu nævnt vigtige Fordele, men jeg maa omtale en til, som maaske er endnu vigtigere. Som bekendt har Badische haft stort Besvær med ’) Ammoniakindholdet X og Mængden af den sig forbindende Del af Luftblandingen Y staar nemlig i følgende indbyrdes 2X Relation: Y = — ' . / 4- A Hvis f. Eks. X = 25 °/0 = 0,25, bliver II o II