Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enormtryk

i îO Fig. 9. Luftarternes nøjagtige Rensning, der er absolut paa- krævet ved den dér benyttede Fremgangsmaade: Ab- sorptionstaarne, Pumpebatterier, Indsprøjtning — under 200 Atm.s Tryk — af Kobberformiatopløsning og Natriumhydroksyd, Regenerering af disse Stoffer o. s. v. Men hele denne Apparatur er ganske unød- vendig for mig. Vel havde jeg troet, at det meget høje Tryk vilde begunstige Luftarternes Rensning. Men da mine ganske smaa Katalysatorrør indehol- der en meget ringe Mængde Katalysatormasse, og da denne Smule Stof skal præstere et uhyre Arbejde, havde man god Grund til at frygte for, at uendeligt smaa Spor af Urenheder skulde kunne forgifte Kata- lysatoren meget snarere end hos Håber. Det var der- for et mægtigt Held, at det viste sig, at man kun be- høver at lade den stærkt sammentrykkede Luftblan- ding passere et enkelt Rør, der er ophedet til 300 â 400°, og som f. Eks. indeholder reduceret Jærn, for at kunne arbejde fuldstændigt sikkert med Luftarter, der indeholder 3 à 4 pCt. Kulilte: Ilten forbinder sig med Brint til Vand, Kulilten med Brint til Metan og Vand; Metanet er uskadeligt, og Vandet fjærnes med passende Mellemrum. Ved denne simple Arbejds- maade varer en Katalysator over 200 Timer, hvilket er tilstrækkeligt, da Katalysatormassen saa ikke ko- ster 1 Centime pr. kg produceret Ammoniak, og Mas- sens Udveksling er — som jeg siden skal vise Dem — meget let. Jeg nævnte før, hvor overordentligt enkelt det er at frembringe meget høje Tryk: men man maa nu ikke tro, at alt vedrørende Ammoniaksyntesens Tek- nik har været lige saa let, man har tværtimod ofte maattet kæmpe med store, tit ganske uforudsete Vanskeligheder. Den værste af disse var Bortskaffel- sen af Reaktionsvarmen. Medens en af Ulæmperne ved den praktiske Udførelse af Haber’s Metode stam- mede fra, at der kun kom en saa ringe. Varme- mængde ved Reaktionen, fordi blot 11 pCt. af den foreliggende Luftblanding deltog deri, er det en mæg- tig Varmemængde, de 40 pCt. af Luftarterne frigør i det ganske lille Katalysatorrum: 60 000 Kalorier pi'. Time i et Rør, der er 2 m langt og har 10 cm’s Ud boring! Men denne Varme maa bortskaffes, nøjagtigt indtil den gunstigste Temperatur er naaet, ellers lø- ber man Fare for: enten at sprænge Rørene — hvis man afkøler for stærkt — eller at udsætte dem for en for høj Temperatur, hvorved ogsaa den kemiske Ligevægt vilde forrykkes. Opgaven bestaar i at bortlede Reaktionsvarmen,