Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
305
melse er at tjene som Prydelse. Denne Betragtningsmaade vil ved
første Øjekast synes yderst usandsynlig, men vi skal senere se, at
hos mange Dyr, der staar meget højere i Systemet, nemlig Fisk,
Padder, Krybdyr og Fugle, er forskellige Former af Takker, Knuder,
Horn og Kamme aabenbart ene og alene bleven Fig. 20.
udviklede med et saadant Formaal for Øje. \ /
Hannerne af Onitis furcifer (Fig. 20) er for-
synede med besynderlige Takker paa deres forre-
ste Benpars Laar og med en stor gaffelagtig Ud-
vækst eller et stort Hornpar paa Brystringens
Underside. Denne Hornenes Plads synes kun at B 4
være meget daarlig skikket til at gøre dem iøjne- ® «
faldende, og det kan ogsaa være, at de virkelig
gør nogen Nytte, men for Øjeblikket ved man da
ikke, hvilken dsn er. Det er en højst mærkværdig Omstændighed,
at, om endskønt Hannerne ikke har saa meget som Spor af Horn
paa Legemets Overside, har Hunnerne paa Hovedet Rudiment til et
enkelt Horn (Fig. 21 a) og paa Brystringen Rudiment til en Kam
(b), og disse Rudimenter er meget tydelige. At den lille Brystrings-
kam hos Hunnen er Rudimentet af et fremspringende Parti, som
er Hannen ejendommeligt, om endskønt det ganske mangler hos
Fig. 21.
Onitis furcifer. Figuren til venstre: Han, set fra Siden. Figuren til højre: Hun.
a Rudiment af Hovedets Horn, b Spor af Brystringens Horn eller Kam.
Hannen af denne ene Art, er tydeligt; thi Hunnen hos Bubas bison
(en Form, der staar nærmest ved Onitis) har en lignende lille Kam
paa Brystringen, og Hannen har paa samme Sted et stort Horn.
Der kan saaledes heller ikke være nogen Tvivl om, at den lille Tak
a, der sidder paa Hovedet af Hunnen af Onitis furcifer, og som
ogsaa findes hos Hunnerne af to eller tre beslægtede Arter, er et
Rudiment, der svarer til det Hovedhorn, som er almindeligt for
Hannerne af saa mange lamellicorne Biller, f. Eks. Phanæus o. s. v.