Den Danske Lods

Kapitel I. Fyr og Taagesignaler. 00 O Alle Fyrskibe, som er forsynet med Sirene, har foruden denne et Haandkrafts- Taagehorn, soin, benyttes, indtil Sirenen kan. sættes i Virksomhed, eller naar Sirenen er i Uorden. For at det om Natten kan ses, i hvilken Retning et Fyrskib ligger opsvajet, vises fra Fokkestaget 2 m over Rælingen, et lividt Lys fra en almindelig Ankerlanterne. Fyrskibene, med Undtagelse af det, der ligger i Kalleboer, forbliver paa Station, hele Aaret, saafrem,t Is ikke forhindrer det. Ligger et Fyrskib til Ankers andetsteds end paa sin Station, vises intet Fyr, men kun Ankerlanterne. Fra Daggry til det bliver mørkt, vajer i saa Fald, efter det inter- nationale Signal-System, Signalet ZKC: »Urette Sted«. Om, mulig nedtages Topbeteg- nelsen. Naar et Fyrskib bemærker, at et Skib stævner mod Fare, affyres Varselskud, og Signalet JD: »De stævner mod Fare« hejses. Fyrskibe, der kan afgive Lods, skal paa Toppen føre et hvidt og rødt Flag, øverste Halvdel hvid, underste Halvdel rød. Om, Natten besvarer do Lodssignaler ved at af- brænde et Blus. I Søkortene aflægges Fyrskibene med den i Fyrfortegnelsen givne Position. Denne svarer til Ankerets Plads, og da Fyrskibene i Nordsøen og Skagens-Rtv Fyrskib kan ligge for indtil 450 m, Kæde og Fyrskibene inden for Skagen, for indtil 340 in, — Drogden Fyrskib dog kun for indtil 225 m Kæde — kan Fyrskibene komme til at ligge den nævnte Afstand fra den i Kortene angivne Plads. Fyrskibene kan ogsaa ligge opsvajet for en Del af Kæden, saaledes at Ankret kan. komme til at ligge agten for Skibet. Lystonder, Flojtetønder og Klokketonder er i Reglen store Søtønder, paa Over- siden forsynet med et Stillads, i hvilket Lanternen, Fløjten eller Klokken er anbragt. Tanderne er malet røde eller hvide efter de almindelige Regler for Farvands-Afmærk- ningen med Undtagelse af Lanternens Metaldele, der altid er malet røde. 15. Lystønde. 16. Lystønde. Naar der kan ventes Is i Farvandene, ombyttes de som Regel med Vintersønwrker, der saavel for Lys- og Flojtetøndernes som for Lys- og Klokketøndernes Vedkommende bestaar af en Spirtønde m,ed samme Farve som den Tønde, d<?n erstatter. Taagesignal. Taagesignalets Karakter angives efter samme Principper, som er anvendt ved Fyrkarakteren. Ved Lysvinkler förstaas den Vinkel, hvori Fyret er synligt. Ved Overgangen mellem. Lys og Mørke kan Lysgrænsen — navnlig i Nærheden af Fyret — variere flere Streger, saaledes at Fyret ses uden for den angivne Lysgrænse, der derfor ikke maa anvendes som Stedlinie ved Navigering. Lysgrænserne er givet fra Soen og regnes med. Solen.