Den Danske Lods

64 Kapitel I, Fyr og Taagesignaler. Stationstid for flydende Stationer. Fyrskibene, med Undtagelse af det, der ligger i Kalléboer, forbliver paa Station hele Aaret, saafremt Is ikke forhindrer det. Er ingen Stationstid anført, er Stationen etableret hele Aaret. Brændetid. Normalt brænder Fyrene hele Aaret rundt fra 1/i Time efter Sol- nedgang til % Time før Solopgang. Hvis dette ikke er Tilfældet, anføres det i Teksten. Under Taage og usigtbare Vejrforhold tændes de under Marineministeriet hørende Fyr 1 Time før Solnedgang og slukkes 1 Time efter Solopgang. Vragfyrskibe. Se Afmærkning af Vrag Side 51.. Advarsel. Da Lystønder og stedsebrændende, isolerede Fyr uden Vagt eller dagligt Tilsyn kan være udsat for utidig Slukning, maa dette Forhold erindres ved deres Anvendelse under Navigering. For at give et Begreb om, hvor ofte Slukning indtræder, skal det an- føres, at der i en Periode af 3 Aar er forefaldet 30 Slukninger, hvilket svarer til gennem- snitlig 1 Slukning hvert 3 Aar for hver af de eksisterende Lystønder og Fyr af denne Art. Mange Slukninger af Lystønder er foraarsaget ved Paasejling, hvorfor Skibs- førere advares mod at tage Tønderne for klos. Skibsførere advares mod at ankre i Ledefyrlinier og i Vinkelfyrenes Sejlvinkler i snævre Farvande. Man advares mod at gaa for tæt til Fyrskibe, da der ofte løber stærk og uregel- mæssig Strøm i Nærheden af de Rev og Grunde, hvorved de ligger; der kan derfor let opstaa Fare for Paasejling. Kommer man desuagtet i umiddelbar Nærhed af et Fyrskib, bør man gaa agten cm det. (Advarsel mod Beskadigelse af Fyr, se. Side 58). Sverige. Ved Angivelse af de svenske Fyrs og Taagesignalers Karakter er den danske Ka- rakterbetegnelse benyttet. Statsfyrene brænder fra 14 Time efter Solnedgang indtil Solopgang. Fyrene brænder hele Aaret rundt, naar andet ikke er anført. Vinkelfyr med forskelligt farvede Lysvinkler viser i Reglen hvidt Lys i de Vinkler, der fører fri af Grundene. De hvide Lysvinkler begrænses af grønne Lysvinkler eller mørke Vinkler paa Styrbords Side, naar man holder ind imod Fyret, og af rødo Lysvinkler paa Bagbords Side. Naar den hvide Lysvinkel kun er et Par Grader, bør man tilstræbe at holde sig i Midten af Lysvinklen, da Lysgrænserne gaar tæt til Grundene. Fyrskibene er rødmalede og mærket m,ed Stationens Navn med hvide Bogstavér paa Siden. De større Fyrskibe har som Regel enten a) to Master, b) en Mast og et Taarn, c) en Mast eller d) et Taarn. Enkelte Fyrskibe har Skorsten. Reservefyrskibe er mær- ket med Ordet »Reserv« i Stedet for Stationens Navn. Fyrskibe med Mast fører Tremme- balloner som Topbetegnelse, disses Antal angiver Antallet af Fyr. Fyrskibe, der ikke ligger paa deres rette Station, fører ingen Topbetegnelse. Naar et Fyrskib bemærker, at et Skib stævner mod Fare eller nærmer sig Fyr- skibet, saa Kollision kan befrygtes, affyrer det et eller flere Varselskud. Naar Lystonder, Klokketønder og Fløjtetønder inddrages paa Grund af Is, er- stattes de med Vintersømærker. Fyrskibe, der kan afgive Lods, viser under Gaflen et hvidt og blaat Lodsflag om, Dagen og en hvid Lanterne, naar det er mørkt. (Lods- og Fyrskibet Malmö Redd af- viger herfra; se under dette, Kapitel V).