ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel I. Fyr og Taagesignaler. — Lodsvæsen. 65 Tyskland. Ved Angivelsen af de tyske Fyrs og Taagesignalers Karakter er den danske Ka- rakterbetegnelse benyttet. Fyrene brænder hele Aaret rundt, naar andet ikke er anført. Fyrskibene er rødmalede og mærket med Stationens Navn med hvide Bogstaver paa begge Sider. De Fyrskibe, der hører under Marineforvaltningen, fører Marinens Rigstjenesteflag, de øvrige fører den paagældende Forbundsstats Tjenesteflag for Stats- fartøjer. Antallet af Topbetegnelser (Kugler eller Kurvefletninger) angiver Antallet af Fyr. Ved Storm og høj Sø nedfires Fyrene paa Storm mærkerne. Naar Fyrskibene er drevet fra Station, fører de et stort sort eller mørkt Flag paa Masten, om, muligt nedtager de Topbetegnelserne; de viser ingen Fyr og giver ingen Taagesignaler. Skibe, der styrer en farlig Kurs, advares ved Kanonskud. (Grupper af 2 Skud), Ringning med Skibsklokken og internationale Flagsignaler. Fyrskibene kan være udrustet med Morselampe til Natsignalering; hvor dette finder Sted, er det anført i Teksten. Lodsvæsen. Danmark. Lodstvang finder med enkelte Undtagelser ikke Sted under normale Forhold ved Besejlingen af danske Farvande. Undtagelserne er følgende: 1) Christiansø, 2) Gjedser, 3) Horsens, 4) Korsør, 5) i Limfjorden for efternævnte gravede Render, nemlig Bejstrup- Løb, Draget, Hals-Barre, Lemvig, Løgstør-Grunde og Nibe, 6) Odense-Kanal, 7) Oréby- Rende og 8) Rødsand-Rende, hvor der findes Lodstvang for Skibe over en vis Størrelse, se Teksten. De danske Lodserier er paa faa Undtagelser nær Statslodserier, der sorterer under Marineminister!et; kun ved enkelte Havne og Anløbspladser er Lodserne kommunale. Statslodseriernes Forhold er ordnet ved Lov og Lodstaksterne bestemt af Ma- rineministeriet. Der er Statslodserier paa folgende Steder: Aalborg (5), Aarhus (1, efterhaanden forøges Antallet), Albu (3), Assens (1), Bogense (1), Christiansø (2), Dragør (7), Esbjerg (6), Faaborg (Dyreborg) (1), Fredericia (2), Frederikshavn (7), Frederikssund (1), Fæmø (plus Bandholm og Raagø) (4), Gjedser (2), Grenaa (1), Grønsund (4), Guldborg (1), Hals (7), Helsingør (7), Horsens (plus Hjarnø) (4), Kallebostrand (1), Kallundborg (1), Karrebæksminde (1), Kjerteminde (1), Kolding (Drejens-Odde) (1), Korsør (2), København (27), Kjøge (1), Langøre (1), Læsø (2), Løgstør (3), Mariager-Fjord (4), Marstal (1), Masnedø (1), Middelfart (1), Nakskov (2), Nibe (1), Nyborg (Slipshavn) (3), Nykjøbing (Falster) (2), Nykjøbing (Mors) (1), Nyord (5), Ny- sted (1), Odense-Fjord (Midskov) (3), Odense-Kanal (Stige) (4), Præstø-Fjord (Faxe og Næbet) (3), Randers-Fjord (5), Roskilde (1), Rudkjobing (1), Rødvig (1), Rørvig (3), Skagen (1), Skjelskør (1), Spodsbjerg (3), Stege (1), Svendborg-Sund (4), Sæby (1), Thisted (1), Thyborøn-Kanal (5), Tærø (1) og Vejle-Fjord (Holtserhage) (2). Tallene i Parentes angiver Antallet af Lodsoldermænd og Lodser ved hvert Loclseri. Danske Regler for Kendingstegn for Lodsdampere, andre Lods- lartøjer samt for Fyrskibe og andre udstationerede Skibe, der kan afgive lods. 9