Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.
År: 1911
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551591.2
Udgivet af Meteorologisk Institut
Pris 30 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
el Urværk føres forbi Pennen. Et saadant Apparat er vist i Fig. 2.
Aneroidbarometre og Aneroidbarografer inddeles ved Sammenligning
med et Kviksølvbarometer saaledes, at naar Kviksølvbarometret viser
760 Millimeter, saa skrives der ogsaa 760 paa det Sted, som Aneroid-
barometrets Viser samtidig peger paa osv. Derfor kan Lufttrykket
ogsaa paa et Aneroidbarometer aflæses i Millimeter, skønt hverken
Metaldaasernes eller Viserens Bevægelser i Virkeligheden har noget
med Millimeter at gøre.
Aneroidbarometre og Aneroidbarografer kan være saaledes kon-
struerede, at Temperaturen ingen Indflydelse har paa dem, og de
skal aldrig have nogen Rettelse paa Grund af Jordens Omdrejning.
Allerede Torricelli lagde Mærke til, at Kviksølvhøjden i Baro-
metret forandrede sig lidt fra Tid til anden, og at Kviksølvets Be-
vægelser op eller ned i det lukkede Rør som Regel efterfulgtes af
henholdsvis godt eller daarligt Vejr. Paa Grund af den Betydning,
det altid har haft, at kunne forudsige Vejret, varede det heller ikke
længe efter Barometrets Opfindelse, før dette Instrument blev taget
i Brug til Vejrspaadomme, og i Overensstemmelse med den Regel,
som Torricelli havde fundet, blev der som oftest paa Barometret for-
uden — eller i Stedet for — en Inddeling i Tommer (senere i Milli-
meter) tillige anbragt nogle Betegnelser som »smukt«, »ustadigt«,
»Regn« osv. saa selv mindre Vejrkyndige uden videre Overvejelser
straks kunde se, hvad Barometret eller »Vejrglasset«, som det ofte
kaldtes her til Lands, »stod paa«.
Dette er for saa vidt ogsaa berettiget, som man ikke kender
noget andet Instrument, der giver saa værdifulde Oplysninger om
Udsigten for det kommende Vejr som et Barometer; og sammenholdes
el Barometers Angivelser med, hvad der iøvrigt kan tale for eller
imod daarligt Vejr, saasom en truende Himmel, Vindretningen, Sky-
driften, Ringe om Sol eller Maane, Vejrets mere eller mindre ustadige
Karakter osv., saa vil man efter nogen Øvelse kunne opnaa en betyde-
lig Færdighed i at forudsige det kommende Vejr.
Som bekendt kan det regne, selv om Barometret viser »tørt«,
og det kan være tørt Vejr, selv om Barometret viser »Regn«.
Hvorledes Forholdet er hermed, kan ses af nedenstaaende Tabel, der
er beregnet efter Iagttagelser gennem 15 Aar i Kjøbenhavn, og angiver
den Sandsynlighed, der er for Regn inden næste Morgen,