Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.
År: 1911
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551591.2
Udgivet af Meteorologisk Institut
Pris 30 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1.5
naar Vindforholdene er rolige, ned paa de laveste Steder, der af den
Grund som Regel har koldere Nætter end højere liggende Steder. I
Lavninger kan man saaledes let faa Nattefrost, selv om Omgivel-
serne ikke har det. At den koldeste Luft holder sig nedersL er med-
virkende Aarsag til, at Temperaturen er saa lav om Vinteren over det
indre af Asien og Nordamerika. Over disse udstrakte Fastlande her-
sker nemlig om Vinteren som oftest klart og roligt Vejr; Jorden kan
da afkøles stærkt paa Grund af Varmeudstraalingen, og den kolde
Luft vil staa nederst og dække Jorden; faa Hundrede Meter over Jor-
dens Overflade er Temperaturen derimod betydelig højere.
Det kunde maaske være paa sin Plads at gøre opmærksom paa,
at Temperaturen af Luften ikke er det eneste, man bør tage Hensyn
til, naar man vil bedømme Varmebetingelserne i Naturen f Ex. for
Plantevæksten. Ikke alene oplager Planterne nemlig deres Ernæ-
ring gennem Rødderne, og for denne Proces spiller naturligvis Jord-
bundens Varme og Varmesvingningerne deri den største Rolle. Men
ogsaa Planternes Grene og Blade har en Temperatur, der endog kan
afvige ganske betydeligt fra den Lufttemperatur, man maaler med et
Thermometer. Er Bladene saaledes vaade og Luften tør, vil Fordamp-
ningen fra Bladene kunne sætte disses Temperatur flere Grader ned, og
er Himlen klar og Bladene eller Stammerne tørre, vil Solskinnet kunne
sætte Planternes Temperatur liere Grader op over Luftvarmen. Paa
den anden Side kan Varmeudstraalingen fra Planterne paa klai’e
Nælier sætte Planternes Temperatur ned under Luftvarmen; derfor
kan sarte Planter ødelægges af Frost, eller der kan sætte sig Rim paa
Græsset, selv om Luftens Temperatur ikke har være under Fryse-
punktet. Paa disse Omraader spiller de forskellige Genstandes
Overflade en betydelig Rolle.
Med andre Ord, Luftens Varmegrad er eet ,og den Temperatur,
de forskellige Genstande i Naturen er udsat for, er noget andet. 1
Meteorologien maaler man altid kun Luftens Temperatur, thi af denne
afhænger Luftens meteorologiske Forhold. En Maaling af den Tem-
peratur, de forskellige Ting er udsat for, »den klimatiske Tem-
peratur«, er forbundet med meget store Vanskeligheder; der vilde
saaledes bl. a. kræves forskellige Thermometre til Bestemmelsen af
den klimatiske Temperatur for Mennesker, Dyr og Planter, ja der er
endog Forskel paa den Temperatur, der føles af en sort Hund og
den, der føles af en hvid Hund.