Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.

År: 1911

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 78

UDK: 551591.2

Udgivet af Meteorologisk Institut

Pris 30 Øre.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
17 som Vinden udøver mod en Flade af en bestemt Størrelse, f. Ex. en Kvadratmeter, naar denne Flade staar lodret mod Vinden. Imidlertid nøjes man i det praktiske Liv med en noget simplere Fremgangsmaade til at angive Vindens Styrke, idet man bedømmer Vindstyrken efter Skøn og angiver Styrken med et af Tallene fra 0 til 12, saaledes at 0 betyder stille, og 12 betyder en ødelæggende Orkan. Denne Skala for Vindstyrken er oprindelig anvendt af den franske Admiral Beaufort og Skalaen kaldes derfor ofte Beauforts Skala. For at kunne bedømme Vindstyrken rigtigt eftei’ Beauforts Skala, kræves der nogen Øvelse, men har man forsøgt nogen Tid at bedømme Vindstyrken og opnotere den med et af Tallene 0 til 12, saa kan man derved faa en meget god og ofte særdeles værdifuld Fremstilling af, hvorledes Vindforholdene har været. Ganske vist har man Vindstyrkemaalere, men et Skøn af Vindstyrken kan ofte være mindst lige saa værdifuldt som en Maaling. Thi Vindstyrkemaa- ling er altid forbundet med mange Vanskeligheder i Retning af en fuldstændig fri Opstilling (et Hus kan saaledes have kendelig Indfly- delse paa Vindforholdene i flere Hundrede Meters Afstand), og der- næst maa man tage Hensyn til Maalerens Højde over Jordoverfladen m. m. m. Ved et Skøn af Vindstyrken kan man ganske anderledes tage de lokale Forhold i Betragtning og saaledes komme over adskillige af Vanskelighederne. Man fæster da ikke Opmærksomhe- den paa eet enkelt Sted, f. Ex. paa eet Flag, m e n m a n ser sig o mk r i n g, ser livor stærkt Røgen driver, hvorledes el Flag eller en Vimpel strækkes, og hvor stærkt Grenene eller Træerne bevæger sig. Ved et Skøn af Vindstyrken kan man naturligvis godt tage Hensyn til, om et eller andel Træ netop staar mere eller mindre i Læ med den og den Vindretning — og lægger man tilsidst alle Indtrykkene sammen til eet Billede af Vindstyrken, og angiver denne med et Tal, saa vil dette Billede af Vindforholdene i Virkeligheden som oftest kunne svare langt bedre til Vindstyrken der paa Egnen end det Tal, Vindstyrkemaaleren angiver, — thi denne kan kun an gi ve Vindstyrken paa det enkelte Sted, hvor den er opstillet. En stor Færdighed i at bedømme Vindforhol- dene faar naturligvis Søfolk paa Sejlskibe, idet de stadig øves deri ved at skulle vælge den rette Sejlføring. Som Følge deraf an- vender Søfolk ofte særlige Navne for de enkelte Grader i Beauforts 2