Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.
År: 1911
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551591.2
Udgivet af Meteorologisk Institut
Pris 30 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
kun 354 Millimeter, hvilket er den mindste aarlige Regnmængde,
man kender i Kjøbenhavn fra 1821 til Dato.
Med Nedbøren tilføres der altsaa aarligt Jordbunden en ganske
betydelig Vandmængde. Af dette Vand vil en Del gennem Bække,
Aaer og Floder ret hurtigt føres ud til Havene, medens en anden Del
af Vandet vil fordampe og føres bort med Vinden. Noget af Vandet
synker ganske vist straks ned i Jorden, men ogsaa dette Vand vil
for Størstedelen i Tidens Løb enten efterhaanden fordampe (fra
Jordoverfladen eller fra Planternes Blade) eller gennem under-
jordiske Vanddrag og Kilder efterhaanden naa ud til Floderne.
Man begaar derfor næppe nogen stor Fejl, naar man for et større
Areal og for et længere Tidsrum betragter Forskellen mellem
den Mængde Vand, som Nedbøren bringer, og den Mængde Vand,
som Floderne fører bort, som en Angivelse af, hvor meget Vand der
er fordampet fra dette Areal. Ved Undersøgelser i denne Retning
har man saaledes for Mississippidalens Vedkommende fundet, at ca.
25 %, af Nedbøren løb bort, medens de 75 % fordampede; i det
nordligere beliggende Tyskland løber ca. 47 % bort, medens kun
53 % fordampede, og i Egnene omkring de endnu nordligere Klara-
elv og Luleaaelv løber endog ca. 87 % bort, medens kun de 13 %
fordamper. Der foreligger ikke lignende Bestemmelser herfra Lan-
det, men ses der bort fra lokale Forskelligheder, tager man næppe
synderlig Fejl, naar man anslaar, at af de 600 mm Nedbør, Danmark
gennemsnitlig faar om Aaret, løber ca. Halvdelen i Havet, medens
den anden Halvdel fordamper.
Hvad de meteorologiske telegrafiske Meddelelser om Nedbør an-
gaar, saa maa der skelnes mellem to Ting, nemlig for det første,
hvor vidt det regner eller sner, og for det andet,
hvor meget Nedbør der er faldet (i det sidste Døgn). Man
er blevet enig om, at Observatorerne kun skal notere »Regn« eller
»Sne«, dersom det regner eller sner i Observationsøjeblikket. Der
skelnes som Regel ikke mellem, hvor stærkt det regner; en Støvregn
og et Skybrud kaldes begge kun for »Regn«. Dette volder nemlig
ingen Vanskelighed for Observatorerne; adskilligt sværere er det un-
dertiden om Vinteren i Snefog at afgøre, om der skal meldes Sne
eller ej.
I mange meteorologiske Telegrammer indeholdes en Meddelelse