Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.

21 Sverrig o. s. v. som Regel er fyldestgørende i Retning af at give det Overblik over Vejrforholdene, som tilsigtes med Vejrkorttegningen, og som kan være til Nytte i det praktiske Liv. Af Hensyn til Omkost- ningerne ved de paagældende meteorologiske Meldingei’s telegrafiske Forsendelse samt af Hensyn til Arbejdets Størrelse, er det derfor langt- fra alle de eksisterende meteorologiske Stationer, der daglig afsender telegrafiske Meldinger om deres Observationer (for Danmarks Ved- kommende telegraferer kun 11 af Institutets henved 300 Stationer). De Meddelelser om Vejrforholdene, der skal bruges til et Vejr- kort, maa alle stamme fra samme K 1 o k k e s 1 e t, og man har derfor vedtaget, at de meteorologiske Stationer, der sorterer under de forskellige Landes meteorologiske Instituter, og som afsender meteorologiske Telegrammer, skal observere paa visse bestemte Tider af Dagen. Indholdet af de meteorologiske Telegrammer er noget forskelligt for de forskellige Stationers Vedkommende; den absolut vigtigste Del af Telegrammerne er Meddelelserne om Lufttryk, Tempera- tur, Vind og Vejrlig, og Meddelelser herom findes derfor ogsaa i samtlige de meteorologiske Telegrammer, hvor forskellige de iøvrigt end er. Lufttryk, Temperatur, Vindforhold, Skydække o. s. v. kaldes med en fælles Betegnelse for meteorologiske Elementer. Et Vejrkort fremstilles paa den Maade, at man med visse Tegn, der anbringes paa et Landkort, angiver, hvorledes Vejrforholdene er paa de Steder, hvorfra man har Meddelelser. Man vil da paa det saaledes udfærdigede Kort kunne se, hvorledes Lufttrykket, Varme- forholdene, godt Vejr og daarligt Vejr o. s. v. i store Ti’æk er fordelt over den Del af Jorden, som Kortet fremstiller. De Tegn og For- kortelser, der anvendes paa Vejrkortene, og som maa kendes, for at man kan have den fulde Forstaaelse af de Oplysninger, som Kor- tene indeholder, vil man kunne lære af følgende Beskrivelse af, hvorledes et Vejrkort over Danmark kan fremstilles. Der benyttes hertil et Danmarkskort, der for Tydelighedens Skyld kun er angivet med Kystlinier, og som helst ikke maa være forsynet med Stednavne, Tegn for Skove, Moser eller lignende, der blot mere eller mindre vilde aflede Opmærksomheden fra det, det som Regel kommer an paa at fremhæve i et Vejrkort. Paa dette Danmarkskort tegnes først en lille Cirkel ved hver af de Stationer, hvorfra man har modtaget en Meddelelse om Vejrfor-