Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.
År: 1911
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551591.2
Udgivet af Meteorologisk Institut
Pris 30 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
andre; eet Vejrkort viser maaske, at det laveste Lufttryk findes ved
Skotland, et følgende Vejrkort viser, at det laveste Lufttryk ligger over
Sydnorge, et tredie Kort viser, at det lave Lufttryk har naaet Stock-
holm og et fjerde Kort viser maaske, at det laveste Lufttryk har
naaet Finland, medens der maaske samtidig har vist sig et nyt lavt
Lufttryk ved Skotland o. s. v. Denne »Bevægelse« af det lave Luft-
tryk, der ikke maa forveksles med selve Luftens Bevægelse — altsaa
Vinden — men som nærmest kan sammenlignes med en Bølgebevæ-
gelse paa Vand, kan foregaa med meget forskellig Hastighed; i Gen-
nemsnit er Hastigheden, hvormed et lavt Lufttryk bevæger sig her
i Nordvestevropa ca. 30 Kilometer (4 Mil) i Timen, men Hastigheden
kan ogsaa være flere Gange saa stor.
Det kan forstaas af de Eksempler paa Vejrkort, der allerede har
været omtalte, at dersom man kunde beregne sikkert, hvorledes det
eller de lave Lufttryk, der findes afsat paa et Vejrkort, vil bevæge
sig i den kommende Tid, saa vilde man være naaet meget langt i
Retning af at kunne forudsige Vindforholdene og Temperaturen. Thi
dersom man vidste, hvor det laveste Lufttryk kom til at ligge f. Ex. i
Morgen, saa følger deraf, at man kunde forudsige de kommende
Vindretninger, der jo nemlig ligger kredsende i en bestemt Ret-
ning omkring det lave Lufttryk (Side 37); man vilde da ogsaa
kunne vide, hvad Temperaturen vilde blive, thi man kunde se af
Vejrkortet, hvad Temperaturen allerede er i de Egne, hvorfra Luf-
ten til den Tid vilde være bragt os af Vinden.
En Forudsigelse af Bevægelserne af Minimerne (de lave Luft-
tryks Centre) er imidlertid foreløbig et af de vanskeligste Punkter
ved hele Sagen, thi de lave Lufttryk kan bevæge sig i alle mulige
Retninger. Der gaar ganske vist flere Minima i Retning
mod Østnordøst end i nogen anden Retning, men hyppigt be-
væger de lave Lufttryk sig ogsaa anderledes, og man vilde kun af og
til se sine Vejrspaadomme gaa i Opfyldelse, hvis man altid gik ud fra,
at et Minimum vilde bevæge sig mod Østnordøst. Der gives ganske
vist visse Regler for Minimernes Bevægelse, men de Regler, det hid-
til er lykkedes Meteorologien at opstille, er langtfra udtømmende.
Der er yderligere den Ubehagelighed ved disse Regler, at de ikke
egner sig til Benyttelse af det store Publikum. Meteorologernes
Kendskab i saa Henseende hviler saa godt som udelukkende paa de
Erfaringer, som de tidligere Vejrkort har givet, idet man fra de
4*