Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.

År: 1911

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 78

UDK: 551591.2

Udgivet af Meteorologisk Institut

Pris 30 Øre.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
56 inden, og Klampenborg skulde saa endda tilfældigvis være en af de første Stationer, der fik Regnen; eller ogsaa maatte det gaa saa uhel- digt, at noget af den Smule Regn, der, skønt man ikke kan se det paa Kortet, dog muligvis findes paa andre Steder end de, man har Meldinger fra, netop skulde drive hen til Klampenborg. Saavel en Meteorolog som en Ikkemeteorolog kunde derfor den 7. August med fuld Ret erklære det for det sandsynligste, at det ikke blev Regn ved Klampenborg den 8. e. Vejrforholdenes Karakter. »V e j r f o r h o 1 cl e n e s Karakter« eller kortere »V e j- rets Karakter« betyder i det følgende det samme som »V e j r- foi holdene i store 1 ræk«. Vejrets Karakter kan være regn- fuld, blæsende eller kølig o. s. v. alt eftersom det regner, blæser eller er køligt rundt omkring, og Vejrets Karakter kan være »ustadig«, »upaalidelig« o. s. v., naar Vejrforholdene er saa forskellige fra Sted til Sted eller saa vekslende fra Tid til anden, at det Indtryk, man faar af Vejrforholdene ved at rette Blikket mod Himlen, ikke gælder for Fremtiden. Hvad Forudsigelser om Nedbør angaar, føres man ad forskellige Veje til at lægge den største Vægt paa Kendskabet til Vejrets Ka- rakter. Som ovenfor nævnt var det Vejrets Karakter, man nærmest havde at holde sig til, dersom man efter et Vejrkort vil afgøre et Spørgsmaal som det, om det vilde regne ved Klampenborg i Morgen. Men ogsaa paa anden Maade spiller Spørgsmaalet om Vejrets Ka- rakter en vigtig Rolle. I Høstens Tid f. Ex. er det ikke alene For- udsigelser en Dag forud om Regnen, der interesserer, men det kan ofte være vigtigt for en Landmand at vide, om Vejrforholdene i store Træk truer med Regn i den kommende Tid, selv om han ikke direkte faar at vide, hvornaar Regnen kan ventes. Man ser let, at der her blev Tale om to Slags Forudsigelser; den ene Slags drejer sig om, hvorvidt det vil regne der eller der i den allernærmeste Tid, medens den anden Slags tager et noget længere Sigte og angiver Vejrforholdene i store Træk noget ud i Fremtiden. Det er den første af disse to Slags Forudsigelser, som mange »vejrkloge« Folk har saa stor Øvelse i — for deres Egns Ved- kommende — at de meteorologiske Instituter ikke naai* højere i