Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.
År: 1911
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551591.2
Udgivet af Meteorologisk Institut
Pris 30 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
bestaar derfor i Virkeligheden i at kunne forudsige, om Isobarerne
vil komme til at ligge tæt sammen omkring det Sted, hvorom Spørgs-
maalet drejer sig. For at kunne forudsige dette, maa man derfor vide,,
ikke alene hvorledes Lufttrykfordelingen i Øjeblikket er, men og-
saa, hvorledes Lufttrykfordelingen sandsynligvis vil forandre sig.
d. v. s. hvorledes de lave og for den Sags Skyld ogsaa de høje
Lufttryk vil bevæge sig og forandre sig, thi heraf følger jo nemlig^
f
hvorledes Isobarerne vil komme til at bugte sig i Fremtiden. Til
en saadan Forudsigelse kræves der naturligvis stor Erfaring.
Hermed er ikke sagt, at en meteorologisk Lægmand ikke kan
se noget som helst paa et Vejrkort om Udsigterne for stormende-
Vejr -— tværtimod. Thi atter her spiller den Omstændighed ind,
at Vejrets Karakter er langt mindre foranderlig end selve Vejret.
Der er ofte maanedlange Perioder, hvori Vejrkortene viser, at Luft-
trykket er lemmelig jævnt over hele Nordvestevropa, og i saadanne
Perioder kommer der kun ydersi sjældent Storm og da tilmed kun
af ren lokal og forbigaaende Natur. Men der kan ogsaa komme
Tider, hvor der paa Vejrkortene findes udprægede lave og høje Luft-
tryk med Storm snart hisl og snart her, og dette kan naturligvis
en Lægmand se ligesaa godt som en Meteorolog. I saadanne Perioder
maa man fortrinsvis være forberedt paa at kunne faa Storm: thi
ligesom man er meget mere udsat for Regn i de Perioder, hvori
Vejrkortene viser, at det regner rundt omkring, end i de Perioder,
hvori Vejrkortene viser, at Vejret overvejende er tørt, saaledes
er man naturligvis ogsaa meget mere udsat for Storm i Perioder,
hvori det stormer rundt omkring, end dersom del er roligt Vejr
overall. Hvad en meteorologisk Lægmand derimod ikke kan se paa
et Vejrkort, det er hvornaar en Storm sandsynligvis
vil indtræffe; thi for at kunne se det, er det nødvendigt at
have et saa omfattende Kendskab til Vejrkort, at man véd, hvorledes
lave og høje Lufttryk under lignende Forhold plejer al bevæge og
forandre sig. Paa dette Omraade kommer naturligvis Meteorologerne
med deres Kendskab til Lovene for Forandringerne i Lufttrykfor-
delingen forud for andre Mennesker. Saaledes vil en Meteorolog —
i Henhold til sit Kendskab til tidligere lignende Tilfælde — ofte
kunne se, at der er absolut størst Sandsynlighed for, at »Bølgerne« i
Lufthavet (de høje og de lave Lufttryk) vil skylle forbi os paa en
saadan Maade, at Isobarerne ikke kommer til at ligge tæt sammen