Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
Danmark. 97 1175 Cormick, Mac, Frøken, Set. Croix. — Syltetøj og nedlagt Creolpeber. (Udst. i Vestindiens særl. Bygn.). 1176 Ford, E. R., Frederikssted, Set. Croix. — Syltetøj. (Udst. i Vest- indiens særl. Bygning). 1177 Major, Mary Jane, Bagerske, Frederikssted, Set. Croix. — Syltetøj m. m. (Udst. i Vestindiens særl. Bygn.) Grdl. 1852. 1178 Svendsen, I., (Firma: Klingberg Krebs & Kp., Set. Thomas), Kong G-eorgsvej 7, Kbhvn. - Syltetøj, Pickles. Jfr. Gr. 2 og ovfr. (Udst, i Vestindiens særl. Bygn.). Tiende Gruppe. Arbejder i Uld, Bomuld, Silke, Hør, Hamp m. m. Renset Uld og dyriske Haar samt deraf forfærdigede Varer. Hør. Hamp, Jute og andre hamplignende Trevler, deraf fremstillede Varer samt Varer af Straa, Rør, Bast o. s. v. Bomuldsvarer. Silkevarer. Possementmager- arbejder, spundne Guld- og Sølvvarer, Broderier. Andre færdige Beklæd- ningsgjenstande. Tapetser arbejder. Kunstige Planter og Blomster. Uld har fra de ældste Tider været Gjenstand for almindelig Be- arbejdelse, baade ved Husflid, Haandværks- og Fabriksdrift. Dog forar- oejdes langt fra hele vor Produktion afUld i Landet selv, vi have stadig natt en Overskudsudførsel deraf, der i Gjennemsnit af Aarene 1881-8-5 oeløb sig til over Ij., Mill, Pd. Overskudsudførselen har imidlertid i de senere Aar været aftagende. Uldens Bearbejdelse giver Beskjeftigelse til Torsk]ellige Haandværks- og Industrigrene. Af de forberedende Arbejder maa nævnes Kartningen, der, for saa vidt den ikke udføres som Hjemme- arbejde, i Almindelighed foretages i Uldspinderierne, af hvilke der nndes c. 60. Strikning af Uldgarn finder Sted, foruden ved Husflid, i ktrømpevæverierne og Trikotagefabrikerne, der ogsaa bruge bomuld som Raamateriale. Hvad Væverierne angaar, lader Vævning ai uldne Tøjer sig i Almindelighed ikke sondre fra Vævning af Bomulds- iSer wo Hvergarnstøjer (o: Bomuld og Uld i Forening). I Folketæl- Tn? 1880 findes Uldvæverne kun særlig anførte fur Kjøbenhavn — 2 i xaiiet med 20Medhjælpere. Uldens Valkning, der tidligere var en sær- °g udbredt Industri, foregaar nu almindelig sammen med andre Pro- Vniter 1 Uldvare- o_g Klædefabrikerne; Folketællingen 1880 har kun 6 6møl i'e med Medhjælpere. — Hvad selve Tilvirkningen af Klæde , me§'et Paa> at den først er begyndt her i Landet i sidste drt i p- aet 16de -A-arhundrede. Fabrikationen var i forrige Aarhun- dlr 6 for Regeringens særlige Opmuntring og Understøttelse, hnn I eim enkelt Afbrydelse, varer til ind i Trediverne af dette Aar- hoQ1 lecæ- fröds __ alle de bragte Ofre er imidlertid Klædefabrikationen knn T “ en ikke meSet fremtrædende Industri, der dog efter den uÄ Understøttelses Ophør og trods aftagende Toldbeskyttelse har fillet sig til en langt sundere Virksomhed, end den tidligere maa