Sverige.
159
•2009
2010
2011
2012
2013
Cleve, R. F., Grosserer, Stora Nygatan 32, Stkhlm. — Dekorerede
Spejl- og Vinduesglas, tilvirkede ved Sandblæsning.
Grdl. 1879; 3 Arb.; Dpm. 12 HK.; Produkt. 10,000 Kr.
Eda Aktiebolag (Disp. R. J. Falck), Charlottenberg. - Husholdnings-
glas.
Grdl. 1834; Aktiebolag 1868; 175 Arb.; Export 50,000 Kr.
Glalva Glasbruks Aktie Bolag (Disp. E. Larson), Glafva. - Vindues-
glas, matpoleret, musselin, ornamenteret og riflet Glas, Lampeglas
og Kupler.
Grdl. 1858; Aktiebolag 1873; 153 Arb.; Vand c. 50 HK.; Pat 1881
paa Opvarmning ved Gas af Trommel- og Strækovne. Prod.
400,000 Kr.
Revmyre Aktiebolag (Disp. Joh. A. Kjellgren), Reymyre. - Dekor,
og udekor. Glasvarer.
Grdl. 1810; Aktiebolag 1868; c. 130 Arb.; 3 Dpm. tils. 50 HK.
Svenska Slöjdföreningen, Stkhlm. — Vindue og Spejle i Foreningens
Værelse fra J. Gustafsson. Jfr. o'vfr. og Gr. 5, 6 og 10.
Fjerde Gruppe.
Metalindustri.
Guld- og Sølvvarer, Juvelarbejder. Jern- og Staalvarer. Arbejder i Blik,
Kobber, Zink, Tin, Bly o. s. v. Elektroplet, ga.lvanoplastiske Arbejder.
Metaltraadvarer. Vaaben.
Guld- og Sølvproduktionen i Sverige er ikke tilstrækkelig til
Forbruget i de herhen hørende Fag, som derfor maa søge Materialet fra
andre Lande. Frembringelserne i disse Fag, især fra de større Etablisse-
menter, kunne fuldtud kappes med lignende udenlandske Arbejder og
afgive saave] i Henseende til Smag som til teknisk Udførelse smukke
Vidnesbyrd om den forædlende Indflydelse, som den svenske Sløjdfor-
ening ved sine offentlige Prisæskninger og den i Stockholm oprettede
kunstindustrielle Skole ved sin Undervisning har udøvet saavel paa dette
som paa andre Omraader af Kunstindustrien, — Ædelstene forekomme
ikke i saa stor Mængde, at de kunne blive Gjenstand for egentlig fag-
mæssig Behandling, naar undtages ægte Perler, som man undertiden
træffer i Lapland og Småland. Derimod har man begyndt ved Slibning
at udnytte forskj ellige smukke indenlandske Stenarter, anvendelige til
Smykker, f. Ex. Brocher, Armbaand, Halsbaand o. s. v. — Guldsmede-
og Juvelerfaget udøvedes 1885 af 260 Haandværkere med 503 Arbejdere.
Finere Støbegods fremstilles i Form af Kaminer, Skorstene,
Havemøbler, Husgeraad m. m. dels direkte ved Jernværker, dels, ved
Støberierne i Forening med de mekaniske Værksteder. De vigtigste
Etablissementer for Tilvirkning af saadant Støbegods ere Huskvarna Støberi,
Ebbes Bruk. J. & C. G. Bolinders mekaniska Verkstads Aktiebolag, Ludvigs-
bergs Verkstads Aktiebolag, Ljunggrens Verkstad m. fl. Aduceringsværk
for støbte Varer findes nu flere Steder, blandt hvilke et i Stockholm ved
Carlsvik ogsaa tilvirker det saakaldte Mitis-Støbegods. — Grovsmede-