168
Femte Gruppe. — Træ, Horn, Ben.
2076
2077
2078
Lindqvist, P. S., Drejer, Baltzarsgatan 8 B, Malmö. — Tobakspibe,
Chatol.
Grdl. 1876.
Richter, C. H., Stokkefabrikant, Malmö. — Spadserestokke.
Grdl. 1879; 14 Arb.
Wikman, E. A., Pibefabrikant, Umeå & Degernäs. — Pibehoveder.
2079
2080
2081
Ralf, Louis, Billedhugger, Kullendegatan 28 & 30, Malmö. — Skulp-
turarbejder.
Nilsson, A. W., Kurvemager, Djeknegatan 4, Malmö. — Sofa, Bord
og Stole.
Grdl. 1855.
Westerlund, A. F., Ingeniør, Sturegatan 6, Stkhlm. — Træuld.
Vandkr. c. 50 H. K.; Pat. paa Trævat i de fleste Stater i Europa
og Amerika.
i
Sjette Gruppe.
Maler- og Dekorationsarbejde.
Maler-, Lakerer- og Forgylderarbejder. Vbxdug og andre olierede Sager.
Tapeter, Bullegardiner, Persienner.
I det 17de Aarhun-
I historisk Henseende er den svenske Haan.dværks- og Dekora-
tionsmaling af gammel Dato. Allerede i Middelalderen var Dekorering
af Kirkernes Hvælvingel’ saa almindelig, at endogsaa mindre, afsides lig-
gende Kirker prydedes hermed. Efter at den senere foretagne Hvidt-
ning er bleven fjernet, straale mange Kirkebygninger atter i stemnings-
fulde Farver og tiltalende Ornamentik. Det er uden Tvivl herfra, at
den saakaldte Almuestil og Almuemaling er udgaaet, som flere Steder
har udviklet sig paa en saa ejendommelig Maade. Senere har Udviklin-
gen fulgt Strømningerne i de store Kulturlande. I
drede gjorde tydsk Indflydelse sig gjældende; i det 18de og et godt
Stykke ind i vort Aarhundrede derimod fransk, og i de senere Aartier
atter tydsk. I de senere Aar har et friskere Liv i flere Henseender
gjort sig gjældende. Den italienske Renæssances prægtige Motiver ei*e
bievne optagne og anvendte med Held ved Siden af den. barokke og
ultra-moderne Retning. Desuden er der med Hensyn til Dekoreringen
kommet en ny Faktor til, hvilende paa mere national Grundvold. Op-
tagelsen og Benyttelsen af de gamle svenske Almuemotiver, som ua-