Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
196 Fjerde, Gruppe. — Metalindustri. 2259 Christiania Glasmagasin (Indeh.: Enkefru Tanberg, Harald og Nils Berg, O. C. Bergs Arvinger og Hans Berg), Chra. — Glasvarer fra Hurdal, Hadeland og Høviks Glasværker. Jfr. Gr. 4. Grdl. 1739 af det norske Fabriks-Kompagni, ogsaa kaldet det „sorte“ Kompagni, overtoges nogle Aar derefter af den danske Stat og gik 1818 over til den norske Stat, der bortauktionerede Fabriken 1824; 490 Arb. Fjerde Gruppe. Metalindustri. Guld- og Sølvvarer, Juvelarbejder. Jern- og Staalvarer. Arbejder i Biil', Kobber, Zink, Tin, Bly o. s. v. Elektroplet, galvanoplastiske Arbejder. Metaltraadvarer. Vaaben. Det norske Guldsmedhaandværk har tidligere ved forskjellig© An- ledninger fremvist saavel Guld- som Sølvarbejder af forskjellig Art, der have tiltrukket sig almindelig Opmærksomhed. Forarbejdelsen af Guld, der som en naturlig Følge af de smaa Forhold vel maa siges at staa tilbage for Sølvarbejdet i Udvikling, er dog i de senere Aar tiltaget betydeligt. Med de store udenlandske Spe- cialfabrikers Masseproduktion af lettere Maskinarbejder er de norske Guldsmede ikke i Stand til at konkurrere. Hvad derimod det solide, haandværksmæssig udfølte Guldarbejde angaar, have enkelte Forretninger drevet det til at forsyne sit Lager af denne Art med hovedsagelig hjemme- forarbejdedé Varer. Som norsk Specialitet paa dette Felt maa nævnes: Guldfiligranarbejde, dels oplagt paa Smykker, dels udstyret med norske Perler og Emaljer. Hvad Sølvkorpusarbejdet angaar, forarbejde nu de fleste Guld- smede saa godt som alt i denne Branche til sit Forbrug paa eget Værk- sted, medens for et Far Menneskealdre siden det væsentligste blev ind- ført fra Udlandet. Man har haft Anledning til at se norske Arbejder af denne Art, tildels ved kunstnerisk Assistance, udstyrede med rige Ornamenter i Emalje, dels ogsaa drevne og ciselerede. — Sølvfiligra- net er dog den Gren af det norske Guldsmedfag, der med sine tekniske Særegenheder og sit ejendommelige Præg fortrinsvis har tiltrukket sig den Fremmedes Opmærksomhed. De gamle, nationale Motiver øre i de sidste 15—20 Aar overførte paa Former, der egne sig mere til Nutids Brug, hvilket i Forbindelse med forbedrede Arbejdsmaader har givet dette vort nationale Haandværk forøget Udbredelse. — Som et særeget Led i det norske Filigrans Udvikling maa nævnes dettes Anvendelse i Forening med Emalje. Det hvide, forgyldte eller oxyderede Traadarbejde, vexlende med Emaljer af forskjellig Klarhed og Dybde, tildels stillet mod en blank Metalbund, er af betydelig Virkning. — Endnu skal det berøres, at den ægte Perlemusling findes i flere af de norske Elve. Perlefiskeriet har ogsaa paa enkelte Steder været drevet i ikke ubetyde- lig Udstrækning. Jern- og Staalvarer (Støbegods, Grov-, Klejn- og andre Smedear- bejder). Først i Rækken maa her nævnes Spiger- og Hesteskosømfabri- kationen, som har naaet en temmelig stor Fuldkommenhed. Karak- teristisk er det, at omendskjønt man indfører svensk Jern som Raama- teriale, udføres dog til Sverige betydelige Mængder af det færdige Produkt.