Danmark
Det er en Kjendsgjerning, at Husfliden i gamle Dage overalt var
langt større og mere almindelig udbredt end i Nutiden. Dette er en
naturlig Ting, der staar i nøjeste Sammenhæng med hele Samfundsud-
viklingen. Den enorme Udvikling af Maskiner, Fabrikationsforhold og
Samfærdselsmidler, der har fundet Sted i de sidste Par Menneskealders,
maatte nødvendigvis i mange Retninger indvirke paa Folkelivet og det
huslige Arbejde. Medens i gamle Dage hvert Hjem var et lille Samfund,
der i de fleste Retninger var henvist til at erhverve sig sine Fornøden-
heder ved egen Gjerning, saa skiftede denne i Tidens Løb Karakter.
Storindustrien bød i stedse stigende Grad gode og billige Sager, der stod
som fristende Erstatning for Husflidens Arbejder. Samtidig gik der et
mægtigt Pust gjennem det danske Agerbrug, der i Løbet af en Menneske-
alder fik et Opsving, som gjorde det mange Gange mere lønnende end i
Fædrenes Tid. Dette, og den derved i kort Tid oparbejdede Velstand,
havde en i høj Grad lammende Indflydelse paa den stille,, beskedne Hus-
flidsgjerning, der blev mere og mere glemt. At dette først ramte den
mandlige Husflid, ligger i Sagens Natur. Agerbrugsudviklingen tog jo
først de mandlige Kræfter saa stærkt i sin Tjeneste. I en Menneske-
alder senere holdt den kvindelige Husflid endnu beundringsværdig Stand.
Men da Landbruget nu rykkede Kvinden nærmere paa Livet ved at
Smørproduktionen fra en Biting rykkede op til at blive en Hovedsag for
Jordbrugets Forrentning, da gied det tilsyneladende saa lidet lønnende
Husflidsarbejde ogsaa mere og mere ud af Kvindens Hænder. Den tid-
ligere saa almindelige Spinden og Væven og Tilvirkning af holdbart,
hjemmegjort Tøj er derved fra Regel bleven til Undtagelse.
Da Agerbruget, som er Danmarks Hovederhverv, umulig kan lægge
ligeligt Beslag paa Landboernes Kræfter til de forskj ellige Aarstider,
ligger der, baade i timelig og aandelig Henseende, en Fare skjult i Hus-
flidens Hendøen. Dette paavistes for første Gang klart af daværende
Lærer N. C. Rom i Skriftet „Den danske Husflid“, som han efter
aarelange Undersøgelser udgav 1871. Ved det nordiske Industrimøde
under Udstillingen i Kjøbenhavn Aaret efter, hvor han i et Foredrag gjorde
Rede for Husflidssagens Betydning, udkastede han Tanken om Dannelsen
af et Husflidsselskab, der gjennem Uddannelse af Lærerkræfter.
Udstillinger, vækkende Møder og Foredrag samt ved vejledende Skrifter
o. lg., kunde virke til Husflidens Fremme. Mødet vedtog en af Forslags-
stilleren fremsat Resolution i denne Retning, og da Rom i Foredrag'
samme Sommer fremlagdé sin Tanke ved den 12te danske Landmands-
forsamling i Nykjøbing, modtoges den ogsaa der med Velvilje. Ved et