82 Femte Sektion. — Undervisning.
ningen fri, i „Borgerskolerne“ med noget udvidet Undervisning erlæg-
ges en moderat Betaling. I adskillige af de større Kommuner er Skole-
væsenet i de senere Aar omorganiseret paa flere Punkter. I Kjøben-
havn er der sket væsentlige Reformer, navnlig 1844 og 1876. Skolevæ-
senet her styres af en Direktion med to Skoledirektører, en for de
offentlige og en for de private Skoler. De kommunale Skoler i Kjø-
benhavn ere dels Friskoler, dels Betalingsskoler (1 Kr. maanedlig). Et
Internat (Straffeskole for Skulkere) er oprettet i 1879.
Følgende Udsigt viser de sidste Aars stærke Fremgang:
Skoler Lærepers. Ialt Elever Ialt Klasser Elever pr. Klasse Ugentligt Timeantal Ordinære Udgifter
p S æ S æ I Drenge ■ Piger
1870 9 120 63 183 5,073 4,417 9,490 251 37,8 6,413 Kr. 280,704
1880 12 277 211 488 7,239 6,599 13,838 448 31,5 12,846 753,610
1886 20 291 328 619 11,607 10,418 22,025 719 30,7 20,600 1,120,373
Udviklingen har fremkaldt hygiejnisk indrettede Skolebygninger og
et dertil svarende Skolemateriel. De ikke-kommunale Skoler, der
sortere under Skoledirektionen, ere dels Skoler, der helt eller delvis be-
staa ved egne Midler (de forenede Kirkeskoler, Opfostringshusets Skole
o. s. v.), dels private Skoler (Forberedelsesskoler, Borgerskoler, højere
Pigeskoler). Det samlede Antal ikke-kommunale Skoler var den 1ste
Januar 1887 123 med 9,433 Elever, af hvilke 99 vare private Skoler med
6,953 Elever. — 3. Fortsættelsesskoler. Egentlige af Autoriteterne
organiserede Fortsættelsesskoler findes ikke, men Staten yder hvert Åar
et Tilskud til en Række Folkehøjskoler. De saaledes understøttede
Folkehøjskoler vare i -1887 70 (4 i Kjøbenhavn, 29 paa Øerne, 37 i Jylland),
af hvilke 19 vare Karleskoler, 7 Pigeskoler og 44 blandede Skoler, idet
Karlene i Reglen undervises fra November til Marts og Pigerne fra Maj
til Juli.
Tekniske Skoler. De i Begyndelsen af dette Aarhundrede i
Kjøbenhavn oprettede Søndagsskoler ti] Undervisning af unge Haand;
værkere efterfulgtes i Aarhundredets første Tiaar af lignende Skoler i
adskillige Provinsbyer, f. Ex. Randers, Aalborg og Næstved. Først det i
1843 i Kjøbenhavn. stiftede tekniske Selskab med dets Skole, teknisk
Institut, skabte imidlertid en nogenlunde fyldig Haand værkerunder vis-
ning, og da det ved Stiftelsen af Industriforeningen i Kjøbenhavn (1838)
og Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn (1840) givne Exempel lidt efter
lidt fulgtes i Provinserne, skabtes der ved vore Kjøbstæders Haandvær-
ker- og Industriforeninger en Række tekniske Skoler ogsaa udenfor Kjø-
benhavn (indtil 1876 c. 49). Af disse skal særligt nævnes Skolen i Odense.
Tiden fordrede imidlertid yderligere Skridt, og efter Initiativ fra Industri-
foreningen i Kjøbenhavn reorganiseredes i 1876 det i 1843 stiftede tekniske
Selskab og derefter dettes Skole, det tekniske Selskabs Skole, til et
Centralinstitut, i hvis Bestyrelse saavel Staten som Kjøbenhavns Kommune
ere repræsenterede. Denne Skole arbejder ved frivillig Tilslutning fra
alle Landets andre Skoler (c. 75) paa Haandværkerundervisningens Frem-
gang efter følgende Principer: 1) Oprettelse af Skoler ved Haandværker-
standens eget Initiativ med Understøttelse fra Stat og Kommune; 2)
Frivillighed ved Besøget; 3) Erlæggelse af en ringe Betaling (mange Fri'
pladser gives til værdig Trængende); 4) Aftenundervisning ordnet i for-