Side
af
1122
Forrige
Næste
Sverige.
95
ved Universitetet eller højere Fagskoler. Et fuldstændigt eller højere
„allmänt läroverk“ har 7 Klasser, af hvilke de 5 laveste ere étaarige,
de to øverste toaarige. Nogle Skoler have kun de 5 eller 3 laveste
Klasser og kaldes lavere „allmänna läroverk“. Fremdeles findes der
■Skoler, hvis Undervisningsplan i Hovedtrækkene svarer til Under-
visningen i de „allmänna läroverkens“ laveste eller to lavest© Klasser;
•disse Skoler kaldes Pedagogier.
Lærefagene i de „allmänna läroverken“ ere: Religion, Modersmaal,
Latin, Græsk, Tydsk, Engelsk og Fransk, Matematik, Naturlære, Historie,
Geografi samt filosofisk Propædeutik. Øvelsesfagene ere: Skrivning,
Tegning, Musik, Gymnastik, tillige Vaabenbrug og militære Øvelser.
Med Undervisningen i Svensk forbindes tillige Undervisning- i dansk og
norsk Sprog og Literatur. I de 3 nederste Klasser er Undervisningen
fælles for alle Elever; med fjerde Klasse deles Undervisningen i to Ret-
ninger, den latinske og Reali’etningen, enten ved samme eller ved ior-
skjellige Skoler. I Begyndelsen af Efteraaret 1887 udgjorde Antallet at
Elever ved de „allmänna läroverken“ og Pedagogierne 14,408. I Bud-
gettet for 1888 opføres Statsudgifterne til disse Skoler med 3,321,715 Kr.
I de „allmänna läroverken“ meddeles kun Undervisning til Drenge.
Piger, der skulle erholde en lignende Undervisning, ei’ø fuldstændigt
henviste til private Skoler. Dog kan det af Staten underholdte Højere
Lærerindeseminarium i Stockholm i visse Retninger stilles ved
Siden af de „allmänna läroverken“. De private Pigeskolers Antal er
meget stort. De betydeligste blandt dem nyde et aarligt Statstilskud
mod Forpligtelse til at give fri Undervisning, til et vist Antal Elever.
For den højere videnskabelige Undervisning sørger Staten ved de
to Universiteter i Upsala og Lund samt det Karolinske mediko-
kirurgiske Institut i Stockholm, hvilket sidste udgj ør et selvstændigt
medicinsk Fakultet. Desuden danner Stockholms Højskole, som
raader over meget betydelige ved Private sammenskudte Midler,-en Be-
gyndelse til et frit Universitet. Ogsaa i Gøteborg er en fri Højskole i
Begreb med at blive grundlagt.
Fagundervisningen. For den tekniske Undervisning findes
adskillige lavere tekniske Fagskoler samt tekniske Søndags- og Aften-
skoler; fremdeles den tekniske Skole i Stockholm, de tekniske Elemen-
tarskoler i Norrkøping, Malmø, Ørebro og Borås, Bjergbrugsskolerne i
Falun og Filipstad, Chalmers tekniske Læi’eanstalt i Gøteborg samt den
tekniske Højskole i Stockholm.
Forden militære og den nautiske Undervisning findes\olon-
tærskolerne ved Karlsborg og i Stockholm, Krigsskolen ved Kariberg,
Skydeskolen ved Rosersberg, Rideskolen ved Strømsholm, Artilleri- og
Ingeniørhøjskolen i Stockholm, Krigshøjskolen i Stockholm, Søkrigs-
skolen i Stockholm, Skibsdrengeskolen i Karlskrona, den praktiske Sø-
mandsskole i Stockholm, desuden flere Navigationsskoler. I adskillige
andre Øjemed findes en Mængde Specialskoler, blandt hvilke bør
nævnes: Kunstakademiets Skole, Musikkonservatoriet, det gymnastiske
Centralinstitut, det farmaceutiske Institut, Jordemoderandervisnings-
•anstalterne, Veterinæranstalterne, Skovbrugsskolerne, Landbrugsskolerne,
samt forsk] ellige private Undervisningsanstalter, f. Ex. Handelsskoler,
Sløjdlærerseminariet ved Nääs, Fiskeri- og Mejeriskoler, Biavlsskolen
ved Bie, Havebrugsskoler, Væveskolen i Borås, praktiske Skoler ved
Lidsta og Kristinehamn, Husholdningsskoler, Hesteavlsskolen vedKlämme-
torp m. fl.