Officiel Katalog over Den Permanente Afd.
År: 1888
Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Forlag: Industri Foreningen
Sider: 1122
UDK: 061.4(48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100 Femte Sektion. — Undervisning»
Timelærere og Lærerinder i Specialfag. Udgifterne til samtlige Almue-
skoler i Landdistrikterne og Byerne for samme Aar er beregnede til
4,571,152 Kr., hvoraf 987,-591 Kr. er Tilskud af Statsmidler.
En Lov af 1881 anordner for abnorme Børn, døvstumme, blinde og
aandssvage, en Undervisning, der i det væsentlige stræber ti] det samme
Maal som Almueskolen. Loven bestemmer Skolepligt for saadanne Børn;
men denne Lovbestemmelse er endnu ikke fuldstændig gjennemført.
Der fandtes i 1886 7 Instituter for døvstumme med tilsammen 452 Elever,
2 for blinde med 82 Elever og 3 for aandssvage med 238 Elever. Statens
Tilskud til disse Skolers Drift udgjorde tilsammen 183,818 Kr.
For Uddannelsen af Lærere ved Almueskolerne virker 7 Skolelærer-
seminarier. Kursuset er toaarigt. Antallet af Elever var i 1886 388.
Udgifterne, der afholdes af Statsmidler, var i 1886 108,990 Kr.
Lærerinde-Seminarier har man endnu ikke; Uddannelse af Lærerinder
for Almueskolen foregaar hovedsagelig ■fgjennem; dertil j anordnede sær-
skilte praktiske Kursus.
2) Middelskolerne er bestemte til at meddele en højere Almen-
dannelse for Børn, der fra dem gaar umiddelbart over i praktisk Livs-
virksomhed, paa samme Tid som de er Forskoler for Gymnasierne og
for videre gaaende Specialskoler. De er beregnede paa et Kursus af 6
Aar ovenpaa et 3-aarigt Forberedelseskursus. Forberedelseskurset op-
tager regelmæssig Tiden fra det fyldte 6te ti] det fyldte 9de Aar, Mid-
delskolen fra det fyldte 9de til det fyldte 15 Aar. Undervisningsfagene
er Religion, Modersmaal, Historie, Geografi, praktisk Regning, Skrivning,
Tysk, Naturkundskab, Tegning, Mathematik, Latin og Engelsk, de to
sidste alternative, Fransk som valgfrit Fag, endelig Gymnastik og Sang.
Der var i 1885 56 Middelskol er med tilsammen 6663 Elever.
3) Gymnasierne forbereder gjennem et 3-aarigt Kursus for Uni-
versitetet. Betingelse for at optages i et Gymnasium er at have be-
staaet Middelskolens Afgangsexamen. Gymnasierne er to Slags, Latin-
gymnasier og Real gymnasier. I de første er de klassiske Sprog Hoved-
fag; i de sidste læres ikke Latin og Græsk; men som Hovedfag her op-
træder Mathematik og Naturfag. I begge læses oldnorsk. Forøvrigt er
Gymnasiets Undervisning en Fortsættelse af Middelskolens. Der var i
1885 22 Gymnasier med tilsammen 958 Elever.
Middelskoleme og Gymnasierne er dels Statsskoler, der bestaar
ved egne Midler og ved Tilskud af Stats-, tildels ogsaa af kommunale
Midler, dels kommunale Skoler, der er oprettede af Kommunerne og be-
staar ved kommunale Tilskud, i Reglen har de ogsaa Tilskud af Stats-
midler, dels endelig Privatskoler, der bestaar alene ved Skolepenge.
Der betales ogsaa Skolepenge i Stats- og Kommuneskolerne. Udgifterne
ved samtlige Middelskoler og Gymnasier var i 1885 1,590,115 Kr., hvoraf
Tilskud af Statsmidler 402,699 Kr., af kommunale Midler 157,770 Kr.
Det er at mærke, at Loven for de højere Skoler blot tager Hen-
syn til Gutteskolerne og ingen Bestemmelser indeholder om Pigesko-
lerne. Disse ordnes derfor med fuld Frihed og efter vedkommendes eget
Skjøn; de er dels kommunale, dels private. I den senere Tid begynder
man mere og mere, navnlig i de mindre Bykommuner, at give Pigebør-
nene Adgang til Middelskoleme. Der er hvert Aar et ikke lidet Antal
Piger, som tager Middelskolens Afgangsexamen, og i de senere Aar har
stadig nogle Piger fremstillet sig til Gymnasiernes Afgangsexamen eller
Examen Artium, som den kaldes.
4) Som Fortsættelsesskoler for den voxne Ungdom i Land-
distrikterne har i det sidste Tiaar eller noget længere Amtskoler, Folke-
højskoler og Aftenskoler virket. Disse Skoler er ikke anordnede ved
Lov; de er frivillige Skoler, som oprettes ved Amtskommunernes eller
de mindre Kommuners, for Folkehøjskolernes Vedkommende ved privat
Initiativ; men de nyder Tilskud af kommunale og Statsmidler. Amts-
skolerne er Dagskoler, i Regelen ordnede i halvaarlige Kurser, snart
for Gutter, snart for Piger; de har intet fast Sted, men henlægges et